Thomas Holm måtte en tur i baljen for at lande denne fisk, men det var det hele værd fortæller han. SØNDAG DEN 4-12 var der blevet plads til en fiske tur efter gedder, fortæller geddefiskeren Thomas Holm, der er aktuel i decemberudgaven af Fisk & Fri med en gedde på 16,5 kilo.

– Jeg var på pletten en time før det blev lyst. Det var en ny plads jeg havde fundet et par dage før under en rekoniserings tur med wobler og jerkbait, og den ville jeg prøve fra land. Det forgik med bundfisket sild på to-delte takler. Jeg havde fisket en times tid da den første stang begyndte at køre, og efter et solidt mod hug sad der en rigtigt god fisk. Den trak helt vildt og adrenalinen pumbede på fulde drøn. Efter 5 minutters fight kom fisken til syne i overfladen og jeg stod klar med nettet. Fisken gled sikkert ind over. Jeg tænkte yes den er hjemme, men sådan skulle det ikke være, for da jeg ville løfte nettet knækkede skaftet! Men ingen panik, jeg mente at jeg godt lige kunne nå det, den ene hånd solidt plantet om en gren hang jeg ud over kanten og i et brøkdel af sekund landede jeg i baljen! Det var sku koldt og jeg stod i vand til livet. Jeg fik dog fat i resterne af nettet og kom op med en flot fisk på 10,5 kilo. Efter et kvater stod min ven klar – vi fik skudt nogle gode billeder og på med noget nyt tøj, da jeg næsten var færdig med at skifte kørte den anden stang…

Denne fisk kæmpede også godt, lige pludselig kører den sidste stang. Nu presser jeg fisken rigtigt hårdt og håndlander den i første hug – lidt for vildt. Videre til den næste stang, den fighter også helt vildt og tager nogle gode udløb og efter et par minutters frem og tilbage håndlander jeg fisken. Begge fisk vejer 8,5 kilo. Jeg er i fiskehimlen, og mærker ikke kulden fra før længere!

    Modtag fiskepost med nye artikler

    Nu er du tilmeldt.

    Share This