D.17 maj har du mulighed for at få et større indblik i hvordan surfcasting praktiseres, og hvad man kan fange med denne teknik. 03.05.09 – SURFCASTERNES BIDRAG til Lystfiskeriets Dag d.17maj er et arrangement i Rågeleje Strandpark på Sjællands nordkyst mellem 10 og 15. Medlemmer fra Dansk Surfcastingklub vil gennemgå, hvad der ligger bag teknikken ved denne spændende fiskeform. Og dagen igennem vil du se hvordan forskellige typer af forfang ser ud, og hvordan de laves. Du vil endvidere kunne se og høre lidt om de agn, der typisk bliver brugt.

Du har også mulighed for at prøve kræfter med grej og stænger, der kan kaste med 150grams lodder. Og så vil de sikkerhedsmæssige regler – som man naturligvis skal overholde, når 150gram sendes ud på en længere flyvetur – også blive gennemgået.

Surfcasterne vil selvfølgelig også have et par stænger stående, der fisker efter hvad havet nu end måtte byde på denne dag. Og på netop denne plads på nordkysten har de tidligere fanget skrubber, rødspætter, pighvar, og havørred.

Det bliver spændende at se, hvordan det hele kommer til at løbe f stablen, og hvad vejret angår, så må det for surfcasternes skyld gerne blæse en halv eller hel pelikan. De kan kaste under selv de mest horrible vejrforhold.

Læs mere om arrangementet og Dansk Surfcastingklub her; www.surfcastingklub.dk/

    Modtag fiskepost med nye artikler

    Nu er du tilmeldt.

    Share This