Bækørredfeberen havde for alvor ramt mig ,og før jeg selv fik røde pletter måtte jeg simpelthen få gjort noget ved symptomerne. Derfor afspadserede jeg nogle timer fra arbejde, fortæller Henrik Qvirin Reiter i sin rapport til StrømvandsCuppen, som du får her:

Fremme ved åen stod jeg længe på en lille bro og kiggede ned af åen, hvor jeg lod den stille rislen synke ind og fik ro i sjælen. Jeg besluttede mig for at fiske opstrøms og startede derfor med spinner.

Meter for meter fiskede jeg minutiøst alle render, sving og brinker af. Fiskene var ikke i hug humør, og først efter flere sveddryppende timer i den bagende sol fik jeg første hug. Fisken tog hårdt under et udhægende træ lige ved en mindre afvandingskanal – en klassisk standplads!

Jeg var sikker på, at det var en fin bækørred. Derfor var skuffelsen stor da jeg kort efter landede en aborre på omkring 7-800 gram – som jo ellers er en flot fangst i et lille vandløb. I samme område fik jeg yderligere et par aborre, hvilket fik mig til at trække stikket og vende mod bilen igen.

Tilbage ved bilen blev google maps studeret og jeg fandt et stræk, hvor åen løb igennem et skovstykke. Man skulle ikke tro det var samme å, for allerede få minutter efter ankomst så jeg en lille bækørred ringe på overfladen. Med fornyet tro på fiskeriet kom jeg hurtigt i fisketøjet og fattede min stang.

Den lille fisk jeg lige havde set ringe skulle have et forsøg og det blev ved forsøget. For inde i skyggen var der tusindvis af myg, som jeg må indrømme tog koncentrationen, så spinneren landede oppe i træerne! På med jakken og nu gik det bedre, og et par mindre fisk blev hurtigt genudsat.

I udkanten af skovstykket tyndede det ud i træerne, og skræpperne stod tungt ud til åen så jeg ikke kunne se vandet. Jeg listede så godt jeg kunne frem til et enkeltstående træ ved den lækreste pool. Helt kilet op af træet fik jeg udskiftet spinneren til en lille wobler som jeg kunne sende nedstrøms, hvor poolen sluttede og åen igen smallede ind.

Lige før wobleren ramte fosnakken slog jeg bøjlen over og begyndte indspinningen. Normalt afventer man den klassiske trykbølge rejse sig efter wobleren, men sådan skulle det ikke foregå denne dag. Imens jeg trækker wobleren ind, kommer der et monster af en bækørred svømmende roligt forbi mig.

Den var tydeligvis interesseret i wobleren… Helt forstenet nåede jeg lige at tænke – rolig rolig! Den må ikke blive skræmt. Jeg må kravle længere opstrøms så jeg kan fiske til den på sin standplads. Men imens wobleren steg mod overfladen, og praktisk talt ikke fiskede, valgte ørreden at svømme roligt hen og tage den i munden. Jeg blev noget forvirret, men fik dog givet tilslag og så eksploderede åen.

Den gav en forrygende fight på den lette stang, og det var bestemt ikke let at få den i det lille net. Det lykkedes dog, men nettet var alt for lille, så jeg genudsatte fisken med wobleren i saksen og slog bøjlen over på mit hjul mens jeg fik pakket kameraet ud.

Med alt på plads og klar til billede tog jeg fat i stangen igen for at trække fisken ind til mig. Den havde dog i den grad genvundet sine kræfter, hvilket resulterede i en knækket stang og nogle utroligt nervepirrende minutter.

Det hele lykkedes dog, og pudsigt nok var fisken lige nøjagtig lige så lang som den knækkede stang del. 61 smukke centimeter og i flot fodderstand. Denne fisk var min anden danske bækørred over 60 cm så jeg er lykkelig!

Tillykke med fisken, der giver stabile 109,8 point til cuppen!