STØRCUP: Dobbelt run

0
1029

6. Heat i den landsdækkende StørCup er netop afholdt. Det foregik i Ørsted Fisk & Golf, og blev afholdt som et nat-heat.

Fiskerne mødte tidligt ind da søen havde sat skærm op, så gæsterne kunne se landskamp, inden der klokken 19 kunne bydes velkommen og trækkes lod om pladserne.

18 deltagere var mødt op til dette fuldt bookede heat i Størcuppen, på en dag hvor vejrudsigten viste regn, regn og regn. Aftenen startede da også med en skylle, inden fiskerne  blev sendt afsted mod pladserne.

Konkurrencen havde kun været igang i 20 minutter da Thomas Freeze meldte fisk og alt i mens han fightede den første, gik alarmen på hans anden stang.

To belugaer blev landet på hhv. 13.2 og 14.4 kg. Disse to fisk var desværre alt hvad det blev til for Thomas, for andre havde flere fisk på vejemåtten natten igennem.

Allan – som lå til højre for Freeze – havde tonsvis af action, og Thomas Christensen i Smalsøen fik fisk med et bedre gennemsnit, så han kunne løbe med sejren på trods af, at der en time før slutfløjtet var under 10 kg mellem de tre placeringer, så koncentrationen var intens.

Kl. 08.00 sluttede heatet og stillingen blev som følger:

1. Plads. Thomas Christensen med 45.60 kg

2. Plads. Allan Vinkelgaard med 35.70 kg

3. Plads. Thomas Freeze med 27.60 kg

I alt landede de 18 fiskere 12 fisk på totalt 139.30 kg, og smed samme antal på krogholdet.

Næste heat er i Aalsbogaarde den 9. juli, og der er stadig ledige pladser.