Poul Stolling med sin flotte 13,6 kilos gedde. Følg med i fangsterne fra hans båd her i den kommende tid på www.fiskogfri.dk

POUL STOLLING har haft et fantastisk geddefiskeri – og har sat sig det mål at runde de 30 gedder over 10 ti kilo taget fra hans båd i denne vintersæson. Du vil her på www.fiskogfri.dk i den kommende tid kunne følge med hver gang, fiskerne på hans båd får en ny fisk i perlerækken. Vi ønsker ham og hans kammerater held og lykke med deres ambitiøse mål:

– Siden midten af november er der fra min båd blevet taget hele 15 gedder over 10 kg med 6 over 12 kg, forttæller Poul. En største vejede 13,8 kilo. Jeg har dog selv været lidt uheldig med de helt store, men de fire forskellige gæster, jeg har haft med i båden, har dog været fuld tilfredse.

Den 28.2 var jeg igen på søen. Dagen var forløbet stille og roligt med en del mellemfisk, og et par pæne sandart, så jeg besluttede jeg at fiske lidt efter det var blevet mørkt. Kl 18 får jeg et rigtigt tungt hug på min ene flådstang. Til at starte med står fisken stille uden at lave det store modstand, og jeg er rimelig sikker på, at der er en god sandart i den anden ende. Men pludselig stikker fisken af sted med små 25 m line, hvorefter jeg kan konstatere at der kommer en stor gedde op i overfladen et godt stykke bag ved båden. Fisken fighter super godt på trods det kolde vand, og 10 min senere kan jeg lande årets største gedde på 116 cm og hele 13,6 kg. Jeg er begyndt at tjekke tiden på ekkoloddet, for at se præcist hvor lang tid man fighter de store fisk, og 10 minutter er rigtig lang tid. Den næste måneds tid bliver rigtig spændende, og hvis Kong Vinter ikke ligger låg på vandende, tror jeg der kommer endnu større fisk i båden, slutter Poul. Vi ser frem til at høre mere fra Poul Stolling og hans kammerater her på www.fiskogfri.dk.

Har du også nogle fangster du vil fortælle Fisk & Fri´s læsere om, så skriv til gph@fiskogfri.com

    Modtag fiskepost med nye artikler

    Nu er du tilmeldt.

    Share This