Den 4. november 2013 fejrede Team Black Cat Guiding Tours et helt særligt jubilæum. Teamet, der består af Stefan Seuß og Benjamin Gründer, havde netop landet malle nummer 20 over 100 kilo på en af deres guidede ture. Festen sluttede dog ikke der, for nu, 4 1/2 år senere, har malle nummer 30 tvunget vægten over de 100 kilo!

Stefan Seuß og Benjamin Gründer elsker deres arbejde, hvor de med succes videregiver deres passion for mallefiskeriet til gæsterne på deres guidede ture.

Således også for nyligt, hvor de fiskede på en af de fineste malle-adresser i Europa: Italienske Grande Fiume i floden Po. Her er det de store fisk der sætter dagsordenen, og med perfekte forhold, bestående af fuldmåne og faldende klart vand, tegnede det til at blive en god uge.

Det startede da også fremragende, da gæsterne Christopher Sachse og Ringo Rau fik deres drøm om en to-meter fisk opfyldt allerede den første aften. Og da det blev onsdag havde alle gæster en ny PR i bæltet.

Tid til eksperimenter

Team Black Cat forsøger sig gerne med sub-flåd som dette

Da alle gæster nu havde landet store fisk, var det tid for guiderne til at eksperimentere en smule. De forsøger sig nemlig gerne med mikro sub-flåd og agn fra havet på flåd.

Frank Treffkorn fik kamp til stregen!

På den femte aften gav det bonus, da Frank Treffkorn krogede en af Po’s giganter. Efter en lang fight blev fisken afkroget, men i samme øjeblik var det den næste stangs tur til at stå sin prøve.

Denne gang var det Ringo Rau der fik chancen for at lande et flodmonster, og efter en hård kamp viste det sig at være et fantastisk eksemplar af slagsen! 238 centimeter og 202 kilo målte og vejede fisken, der faldt for  et hair-rig og et 10-grams Black Cat EVA U-flåd.

Således guidede teamet sig til den 30. malle over 100 kilo – Godt gået!

Besøg Teamet HER