Sommersjov på Øresundsakvariet

0
817
Foto: Tania Lundberg Lykkegaard

På Øresundsakvariet kan du få en van(d)vittig sjov sommeroplevelse,  når de hele sommeren afholder spændende aktiviteter for alle aldre.

Alt fra guidede krabbeture, vodtrækninger på Kronborgstranden, guidede ture til det ny Vandlaboratorium, over snorkel- og marsvinsafarier på det skønne Øresund kan du se frem til, henover sommeren.

Øresundsakvariet fortæller, at man på alle hverdage kan tage på krabbefangst, når de laver krabbefangere og går på jagt på havnen. Der bliver også trukket vod ved stranden og kigget på dyrelivet på det lave vand.

Sommerprogrammet er som følger:

Alle hverdage i uge 26-32 (gratis for akvariets gæster og uden tilmelding)

  • Krabbefangst på havnen kl. 11.15 (afgang fra akvariet)
  • Vodtræk / På jagt efter smådyr i Kronborgbugten kl. 13.15 (afgang fra akvariet)

I år kan du også deltage i guidede ture til det ny Vandlaboratorium, hvor guiden vil fortælle om laboratoriets og Øresunds unikke dyreliv og natur.

Foto: Tania Lundberg Lykkegaard

Alle dage i uge 26-35 (gratis for akvariets gæster – uden tilmelding)

  • Undersøg det ny Vandlaboratorium kl. 10.25, 12.25 og 14.25 (afgang fra akvariet)

Du kan også tage med på marsvinsafari og på nærmeste vis opleve Øresunds fantastiske minihval ombord en stor RIB-båd, eller du kan tage på snorkelsafari og opleve tang og dyr på nærmeste hold langs Kronborg bugtens kanter.

Marsvinsafari finder sted tirsdag, onsdag og torsdag i uge 26-32. I uge 26 – 30 på tirsdage og torsdage er det med en formiddagstur kl. 10-12 og en eftermiddagstur kl. 13-15 og onsdage er der aften / solnedgangstur kl. 19-21. I uge 31-32 starter aftenturen kl. 18-20 og endelig er der i uge 33 og 34 kun ture tirsdag og torsdag og fra kl. 18-20.

Snorkelsafari er alle fredage i uge 26-35 kl. 10 – 12.30.

Tilmeld dig til safariturene via onlinebookingen på www.oresundsakvariet.ku.dk