henrik-baek

Redaktionen har modtaget følgende beretning fra Henrik Reiter.

For et par dage siden gik jeg en tur langs en lille Sjællands å. Selvom åen var smal og lavvandet så jeg flere store trykbølger fra fisk som jeg skræmte. Jeg tog notits af fiskenes placering og trådte bevoksningen lidt ned nogle strategiske steder så jeg bedre kunne snige mig ind på fiskene uden at lave for meget postyr.

I dag skulle slaget så stå, og jeg satte i raskt tempo mod det område af åen, hvor jeg havde observeret fiskene. Jeg satte mig ved et sving hvor der var godt udsyn over åen. Der skulle gå næsten en time før en fisk afslørede sin standplads ved at tage et insekt i overfladen. Forsigtigt sneg jeg mig 15 meter opstrøms fisken og firede wobleren forsigtigt ned til den. Selvom wobleren flere gange endte lige i det område, hvor den rejste, lod den sig ikke overliste. Tværtimod flyttede den sig hver gang wobleren var forbi. I over en time legede vi frem og tilbage og den der blev mest til grin var mig. Jeg fiskede yderligere et par spots længer opstrøms uden den store aktivitet.

Til sidst måtte jeg indse at jeg havde tabt dagens slag og begyndte den lange gang mod bilen. På vejen tilbage spottede jeg en ørred som ringede. Den så ikke ud til at være særlig stor, men alligevel sneg jeg mig ind på den og firede wobleren ned til den. I første forsøg fik jeg wobleren perfekt serveret. Jeg slog bøjlen over og lod wobleren dykke forsigtigt før jeg begyndte at spinne langsomt ind. Idet jeg begyndte at dreje på hjulet rejste en 10 cm trykbølge sig bag wobleren. Synet gjorde mig helt vild og jeg begyndte at råbe ”Det er vildt, det er vildt. Kom kom kom, jaaaaaa”. Hugget faldt hårdt og der var ingen tvivl om at det var en grov fisk som havde taget wobleren.

Bedst som jeg stod i min egen euforiske verden, og højlydt fortalte mig selv, at det var en kæmpe bækørred som havde taget wobleren, kom jeg med et’ tilbage til virkeligheden. Euforien blev afløst af en tur i åen da jeg gled på den mudrede brink. Helt smurt ind i mudder fightede jeg fisken, som strøg frem og tilbage i åen. Jeg måtte hoppe en enkelt gang da den røg mellem benene på mig, og for at det ikke skal være nok gik fisken også i grøden, hvor den lige skulle hjælpes fri. Til sidst lykkedes det at lande fisken det, og jeg gjaldede op mellem markerne. Fisken som målte 63 cm, blev efter et par enkelte fotos hurtigt genudsat. Hvilken fantastisk afslutning på en fisketur.