Alex Bøgelund Kristensen th. modtager her prisen fra Danmarks Sportsfiskerforbund af formanden for forbundets aktivitetsudvalg Henning Pedersen. Pris overrakt til ROLK

Roskilde og Omegns Lystfiskerklub (ROLK) modtog torsdag den 13. december en pris på 5.000,- kroner fra Danmarks Sportsfiskerforbund. Den blev overrakt til ROLK’s juniorleder Alex Bøgelund Kristensen af Henning Pedersen, der er medlem af Forbundsbestyrelsen i Danmarks Sportsfiskerforbund og formand for forbundets aktivitetsudvalg. Prisen er tildelt ROLK for veludført ungdomsarbejde, hvor medlemstallet blandt juniorerne er næsten tredoblet de sidste halvandet år. En af årsagerne til at ROLK har kunnet øge antallet af juniorer, er at ROLK hvert år deltager i Danmarks Sportsfiskerforbunds ungdomssatsning, Fiskeskolen, der har appel til rigtig mange unge mellem 10 og 18 år. Pengene vil blive brugt til ungdomsarbejdet, lover Alex Bøgelund Kristensen, og de kan bruges til grej, ture eller bedre kampagnemateriale.

– Det er altid rart, når der er nogen, som har øje for det vi laver siger Alex Bøgelund Kri-stensen, der er tydeligt stolt over prisen. – Og det er ikke kun om sommeren vi har aktiviteter fortsætter Alex, vi har også ugentli-ge klubaftener, hvor de unge bygger grej, reparerer hjul og hvad de nu har behov for. Det kan også være at de bare har lyst til at læse i nogle fiskemagasiner eller fortælle fiskehistorier. Alle unge kan derfor også have masser af glæde af at blive medlem nu og deltage i vores vinteraktiviteter slutter Alex Bøgelund Kristensen.

Alle, der har lyst til at deltage i aktiviteterne i ROLK, kan henvende sig til Alex Bøgelund Kristensen på mail alex@rolk.dk eller på telefon 46 37 47 25.

    Modtag fiskepost med nye artikler

    Nu er du tilmeldt.

    Share This