For de fleste yngre lystfiskere siger navnet Svend Methling dem næppe ret meget, da han døde for over 40 år siden. Et opslag på Google vil dog fortælle, at vi har med en person at gøre, som ikke alene var kongelig skuespiller, sceneinstruktør, teaterdirektør og forfatter.

Han var også en fremragende ihærdig lystfisker, hvis evner med fiskestangen, gjorde ham ligeså kendt som skuespilleriet. I en verden uden internet var han for samtidens journalister derfor godt stof. Man kunne nemlig spinde en historie på hans altoverskyggende hobby. Og så var han tillige en forrygende formidler af lystfiskeri i alle dets former.

Af Per Ekstrøm

Svend Methlings barndomshjem lå i København på Toldbodvej. Den vej som i dag hedder Esplanaden. På den baggrund er der ingen forudgående indicier på, at man skulle blive bidt af lystfiskeri, og slet ikke når fødeåret er 1891. Og dog! For Københavns Havn er kun et stenkast væk, og lige over for ligger Kastellets Voldgrav. Vand hvor end man vender sig, så alle risici for at blive ”smittet” med lystfiskerbacillen godt tilstede.

Unge Methling var allerede som 8-årig godt i gang med karrieren som lystfisker. I havnen fangede han med en hjemmelavet ketsjer, fremstillet af et stykke gammelt gardin, tanglopper og andre små krebsdyr. Men som han selv har beskrevet det: – Så gik jeg hurtigt over til ”storvildtet”. I skolens årsberetning for 1898 kan man læse, at han har skænket et glas med levende hundestejler, og da han blev lidt ældre fangede han med sytråd både ålekvabber, hvillinger, ål og torsk i havnen.

LÆS HELE HISTORIEN I NOVEMBERUDGAVEN AF FISK & FRI

    Modtag fiskepost med nye artikler

    Nu er du tilmeldt.

    Share This