Johan Mikkelsen med en af de  mange fine torsk fra turen.

Johan Mikkelsen med en af de mange fine torsk fra turen.

De to skrappe havdrenge Johan Mikkelsen og Alexander Betsholtz søsatte den 10. juni deres kajakker ved Jacobselv, som udgør grænsen mellem Norge og Rusland. Herfra er planen at ro hele vejen hjem til Strømstad over den svensk/norske grænse – noget af en rotur må man sige. Der er afsat 100 dage til den omtrent 3000 kilometer lange tur.

Formålet med turen er, udover at fiske en masse samt nyde det smukke norske landskab, at kortlægge affald langs kysten i sammenarbejde med projektet ”Paddla för Livet”, hvis mission er at skabe opmærksomhed omkring affald i havet og dets konsekvenser for naturen.

Johan Mikkelsen og Alexander Betsholtz klar til afgang

Johan Mikkelsen og Alexander Betsholtz klar til afgang

Fisk & Fri har snakket med makkerparret, som nu er over halvejs gennem deres rejse, der bestemt ikke har været fattig på oplevelser. Med 2228 kilometer tilbagelagt på 71 dage er de to ved at have en ganske fin grundform. De befinder sig pt. lidt øst fra det vejrudsatte Stadhavet. De er blæst inde og venter på en front skal passerer.

– Under vores fantastiske rejse har vi haft selskab af bl.a. delfiner, marsvin, havørn og vi har endda haft en hvalros ganske få meter fra kajakken, fortæller Johan.

De fisker selvfølgelig også, selvom det primært er for at få mad.  – Det er blevet til en række fine fangster af mange forskellige arter, fortæller Johan og uddyber. – Fine torsk, makreller, havvandrende rødinger og meget mere har prydet middagsbordet under vores fantastiske rejse.

Glæd dig til at læse meget mere om den spændende ekspedition i et af kommende af Fisk & Fri. Du kan selvfølgelig også følge de to på deres facebookside eller deres blog.

    Modtag fiskepost med nye artikler

    Nu er du tilmeldt.

    Share This