Endnu en dag med stille vejr omkring Bornholm, fik mange både ud på havet fortæller Anders Schou Jensen.

Lavtliggende tåge på grund af den frem-buldrende varme sydfra bevirkede, at både AIS og radaren blev en stor hjælp når sigten var helt ned til under 100 meter.

Laksene var noget træge i tågen og vi lå ude ved Gavlbænken og trak rundt i godt 8 timer før der endelig var en sideplaner der trak bagud, så hjulet gav den skønne lyd af en syngende knarre.

Laksen – der vejede 7.7 kilo – huggede på en apex som gik helt oppe i overfladen, og var heldigvis godt kroget i undermunden så den kom sikkert i båden. Det var den eneste laks der kom i båden efter 11 timers trolling, men en god tur med en god ven, og en dag hvor jeg fik bekræftet, hvor vigtigt det er med en god radar i båden på en tåget dag.

Knæk og Bræk, Anders.

Laksecup logoer

    Modtag fiskepost med nye artikler

    Nu er du tilmeldt.

    Share This