LAKSECUP: Fantastisk fiskeri med Per Sjøstrøm

0
354

Lars T Mortensen og jeg bestilte for 2 måneder siden 2 fiske dage hos Verona sportsfiskeri på Bornholm, vi glædede os helt vildt til at komme afsted og havde kørt hinanden op i 2 måneder starter Martin Poulsens tilmelding til Laksecuppen.

-Vores forventninger var tårn høje da vi steamede ud den første dag fra Rønne havn med retning mod Sverige., og jeg skal da lige love for de blev indfriet!! Vi var på den valgte position lidt efter solen kikkede over horisonten og vandet var spejl blankt.

Vi fik hurtigt sat alt grejet, og mens Lars og jeg tjekkede bremser og knarre på  stængerne til planer masten, gik den nederste stang på riggen. Lars var første mand, og da han havde fat i stangen, gik den midterste på samme rigger, og sekundet efter var der fisk på en af stængerne bag os til planer masten.
Den første fisk røg krogholdet på,  men jeg stod stadig med min fisk der tog line som bare pokker!

Lars fik den næste stang og vi nåede lige nøjagtig at kikke veltilpas på hinanden da den desværre også røg, jeg fik en fin fight med min fisk og efter landingen viste vægten lige godt 8,5kg.


De næste mange timer var bum stille, og vi havde lige joket og talt om, at kl 13 ville vores held vende, og ganske rigtigt. Klokken 13.03 hylede hjulet på den yderste stang på planermasten og Lars landede en rigtig flot havørred på 3,5kg.

Resten af dagen gik det slag i slag. Totalt havde vi 13 fisk på krogen vi mistede 4, genudsatte 1, og havde 8 fisk med hjem i kassen som vejede mellem 8,5 og 3,5kg.


Den vildeste dag som jeg aldrig kommer til at glemme.