Det er ingen hemmelighed, at Lars Olsen fanger mange fisk. Men hvad de færreste nok er klar over, det er at hans PR fisk på imponerende 7,8 kilo er fanget på Vestsjælland. Fisk & Fri har været med Lars på tur til det Sydvestsjællandske, og besøgt flere fantastiske fiskepladser fra Korsør i nord til Klinteby i syd.

Af Tue Blaxekjær

MED MERE END 700 havørreder i 2017 kan man ikke andet end betegne Lars som en af kystens skrappe drenge. Udover i denne artikel at åbne for godteposen af fede kystpladser, så fortæller Lars også om, hvordan han griber sit fiskeri an – og hvad der har været vejen frem til success for ham.

FIND FISKENE – AFDÆK VAND. Efter en dag på kysten eller i ”hælene” på Lars, som nok er en mere passende betegnelse, er det meget tydeligt, hvad han mener, når han snakker om, at der skal dækkes meget vand – og fiskene skal findes. Da vi efter en rask gåtur langt om længe når frem til dagens første kyststræk, fortæller Lars om pladsen, inden vi i et højt tempo begynder af affiske den.

    Modtag fiskepost med nye artikler

    Nu er du tilmeldt.

    Share This