ÅRSKONKURRENCE: Kystens ørredkonge 2018

Velkommen til Fisk & Fris KystCup 2018

Danmark har noget af verdens bedste fiskeri efter havørred. Vi har også nogle af verdens allerdygtigste kystfiskere. Her på Fisk & Fri vil vi gerne vide, hvem der er den allerbedste. Måske er det dig?

Her kan du læse alt om hvordan du deltager i konkurrencen

Om konkurrencen:

Nu udskriver vi kongerigets største og mest seriøse kystkonkurrence, hvor du har chancen for at måle dig mod de bedste i landet og selvfølgelig vinde den vilde førstepræmie.

Konkurrencen kører over et helt år og vinderen er den, som samlet set har fanget de fem længste fisk i 2018. Du behøver altså ikke at have fanget årets største fisk. Bare dine fem længste til sammen overgår alle andres fem længste fisk. På den måde finder vi den fisker, som mest konsistent fanger store fisk.

Vi kårer naturligvis også månedens bedste fisk og præmierer den efter fortjeneste.

Præmier for over 40.000 kroner!

Månedens længste fisk:

Den som fanger månedens længste fisk vinder det spritnye Shimano Twin Power til en værdi af ca. 3000 kr. Navnet Twin Power har i årtier givet ørredfiskere julelys i øjnene. Hjulet er kendt for sin store slidstyrke og silkebløde gang. Med en Shimano Twin Power kan selv de største fedtfinner bare komme an.

Første månedsvinder kåres 1. april. Alle fisk fanget frem til den 10. marts kan deltage. Fisk fanget efter denne dato deltager i næste måneds konkurrence.

Stella FJ + Lesath DX til vinderen

Danmarks sejeste ørredfisker skal naturligvis også have det bedste grej. Derfor sponsorerer Shimano deres bedste og dyreste ørredsæt til en samlet værdi af cirka 10.000 kr. Stella FJ er afløseren til det kendte og elskede Stella FI. Med mange nye features og endnu lavere vægt, rammer det markedet i løbet af 2018. Ellers behøver kombinationen af Stella og Lesath næppe større præsentation. Det er et sæt, man har, når kun det bedste er godt nok, og hvis man har råd til det.
Du kan selvfølgelig også bare vinde årskonkurrencen. Så er det dit.

Reglerne:

Vinderen af årskonkurrencen er den fisker, der opnår største antal samlede centimeter fordelt på de fem bedste fisk i 2018

Vinderen af månedskonkurrencen er den fisker, der har fanget den længste fisk

  • Fisk der bærer præg af gydning kan ikke deltage.
  • Fisk fanget i ferskvand kan ikke deltage.
  • Fisk fanget fra båd kan ikke deltage (flydering undtaget)
  • Konkurrencen kører over hele 2018

Sådan måler og fotograferer du:

  • Læg fisken ved siden af din stang med rygfinnen mod stangen. Læg et målebånd under maven på fisken, så tallene tydeligt kan ses. Tallet 0 skal ligge ved halekløften. Tag et billede.
  • Få en anden til at tage et blærebillede af dig og fisken. Har du ikke en med, må du finde en. Den anden person skal kunne verificere, at fisken er fanget på den opgivne dato.
    Ja, vi ved godt, det kan være besværligt, men det er desværre nødvendigt for at undgå snyd.

NB
Husk, at billedet skal være i høj opløsning. Det er fint at tage billedet med din telefon og sende fra den. Men et billede, der har været gennem facebooks automatiske komprimering, kan ikke bruges på print.
Deadline for fangstrapporter er d. 10. i hver måned. Men send, så snart du har det.
Spørgsmål rettes til Tobias Hjortkjær Schultz på ths@fiskogfri.dk eller tlf. 30234183

Vinderen kåres i februarnummeret 2019

Stillingen:

Navn: Fisk 1 Fisk 2 Fisk 3 Fisk 4 Fisk 5 Total
Kim Christoffersen 68 64 64 61 257
Henning Hoepfner 73 67 140
Arne Hansen 67 62 - - - 129
Torbjørn Forsberg 85 - - - - 85
Morten Pallesen 83 83
Carsten Næblerød 76 76
Jonas Rasmussen 71 - - - - 71
Stig Bülow 70 70
Frederik Thor 67 - - - - 67
Per Svolgaard 67 67
Gorm Andersen 66 - - - - 66

Følg os

9,214FansLike
1,137FølgereFølg
101AbonnenterAbonner

SIDSTE NYT!

Copenhagen
broken clouds
4 ° C
5 °
3 °
86 %
11.3kmh
75 %
Wed
4 °
Thu
6 °
Fri
6 °
Sat
5 °
Sun
6 °