Kom maj du søde milde…

Den 1. maj er traditionen tro starten på den længe ventede  gedde-premiere, og Fisk og Fris fotograf Lars Laursen var på sin lokale sø på Midtsjælland for at teste om gedderne var i hugget.
Den faste makker Steff var sædvanen tro med i båden til  premierefiskeriet, men fiskeriet var nedslående med kun en enkelt gedde, der under fighten spyttede 3 helt friske skaller ud af munden, den ene skalle var endda ikke helt død, det havde de to lystfiskere aldrig oplevet før, det var en 2 kilos gedde, som hurtigt blev genudsat.
Efter et par timers fiskeri måtte de to gutter skifte sø, da den første sø virkede helt død, Steff fik her i første forsøg en lille gedde på ca.1 kilo, og så gik det det ellers gik slag i slag med Steff, som op ad formiddagen havde fanget 4 mindre gedder, mens Lars stadig havde en nulbon.
Alle huggede på en perlemorsfarvet wobler på 13 cm.  Lars fiskede til gengæld  med en ca. 100 grams Savage Gear 4D Line Thru Trout med hot orange ryg.
Efter vedholdende kast i 2 timer var der dog pludselig kontakt til Lars agn, og omgående sad der en tung gedde for enden af linen. Efter 5 minutters hård og heftig fight, kunne fisken endelig landes.

Det var en meget atypisk majgedde der normalt er meget slanke efter gydningen. Men denne var nærmest fed og godt velnæret. Efter afkrogning, og et par hurtige billeder blev fisken vejet til flotte 9,2 kilo inden den røg tilbage i vandet. I løbet af et par sekunder svømmede gedden tilbage mod standpladsen.

    Modtag fiskepost med nye artikler

    Nu er du tilmeldt.

    Share This