PRÆMIER FOR 25K: Stor fiskekonkurrence på Djursland

0
960

I anledningen af Rønde & Omegns Sportsfiskerforenings 20 års jubilæum, afholder foreningen en stor24-timers kystkonkurrence på Djursland. Starten går lørdag d. 29/9 kl 12.00.

Der må fiskes langs kystlinjen på hele Djursland, altså fra Aarhus Havn i syd til Udbyhøj syd, ved udmundingen af Randers Fjord, i nord. Alt fiskeri skal foregå direkte fra kyst/mole, og der vil være indvejning på Nappedam Lystbådehavn i bunden af Kalø Vig.

Præmiepuljen er på ca 25.000 kr., fordelt på de 8 største havørreder og de tre største fladfisk. Der vil desuden være 2 lodtrækningspræmier på deltagerbeviset og 3 lodtrækningspræmier til juniorerne.

Tilmeldingen åbner den 1. september på MobilePay nr. 40828027. Der kan også købes deltagerbevis ved indvejningsstedet på dagen indtil kl. 12.00. Prisen er 125 kr. for seniorer og 75 kr. for juniorer op til 18 år.

Der er en gave til de første 30 tilmeldte og alle tilmeldte inden konkurrencedagen modtager en gratis ”pølsemenu” ved indvejningen. Se mere info omkring regler, præmier og alt andet på facebookgruppen Kalø Cup 2018.