DSF og Fishing Zealand har i mange år markedsført begrebet ”bæredygtig lystfiskerturisme” – bl.a. i forbindelse med fiskeriet efter brakvandsgedder. Desværre er bestanden nu akut truet, hvilket kan være begyndelsen på enden, hvis vi ikke gør noget nu.

I det kommende marts nummer af Fisk & Fri, der er på gaden i næste uge, har vi hele ni sider om den aktuelle situation i det brakke. Du får både et historisk tilbageblink – samt en række forklaringer på problemstillinger, der kan være årsagen til det svigtende fiskeri. I bladet vender vi hver en sten, og alt lige fra manglende gydeområder, svigtende rekruttering, kutlinger, sæler og skarver samt garnfiskeri og et for højt fisketryk fra lystfiskerne side vendes.

Uanset hvad forklaringen på bestandens styrtdyk måtte være – så har man bevidst skruet op for C & R fiskepresset på en sårbar bestand – før de problemer, som er årsag til, at bestanden er sårbar, er løst. Dette er ifølge en af Skandinaviens førende geddeforskere – Associate Professor Theis Kragh fra Ferskvandsbiologisk Laboratorium, KU – ikke en strategi, der kan kaldes for bæredygtig – og har aldrig været det (s 70-73).

Udover den konkrete dødelighed på gedder ved C & R, der i snit er 7,1 %, så kan catch & release nemlig have afledte effekter, der kan påvirke adfærden og potentielt føre til øget kannibalisme samt nedsat rekruttering på en måde der kan få negativ betydning for bestanden som helhed.

Når gydesuccesen, som det er tilfældet for brakvandsgedderne, generelt er stærkt usikker og gydningen er udeblevet 3-4 år – samtidigt med, at man ufortrødent fortsætter et catch and release fiskeri, der for det første ikke lever op til ”best practice” efter DTU Aquas anbefalinger – og for det andet ikke forsøges reguleret i intensitet, så er det svært at få øje på bæredygtigheden. Hverken DSF eller FZ har reelt set taget ansvar for at leve op til begrebet bæredygtig lystfiskerturisme ved eksempelvis at stille forslag til regulering af lystfiskeriet, siden rekrutteringen af nye individer tilsyneladende er svigtet siden 2014. Det er ikke bæredygtigt at fortsætte et hårdt fiskepres på en bestand, der måske er på vej til at kollapse.

Præcis som navnet Bæredygtigt Landbrug ikke nødvendigvis betyder en bæredygtig strategi – så bliver begrebet bæredygtig lystfiskeriturisme heller ikke bæredygtigt i praksis, blot fordi man gentager ordet tilstrækkelige mange gange som et eviggyldigt mantra i et forsøg på at please både lystfiskere, politiske- og økonomiske interesser. Det er derfor på tide, at både DSF, Fishing Zealand og alle os danske lystfiskere tager vores ansvar alvorligt – og revurderer begrebet bæredygtig lystfiskerturisme – for kun på den måde vil konceptet fremover kunne fremstå troværdigt.

C & R fiskeriet er helt sikkert det bedste for brakvandsgedderne – det skal bare reguleres i form og intensitet, så det også er bæredygtigt i praksis.

Vi ses derude – Jens Bursell

 

 

 

    Modtag fiskepost med nye artikler

    Nu er du tilmeldt.

    Share This