BÅDMESSE: Ishøj inviterer til flydende bådmesse

0
3675
Flydende bådmesse i Ishøj

Fra den 31. august til den 2. september kan du komme til flydende bådmesse på Ishøj Havn. Her kan du opleve et hav af både i deres rette element – vand. Og det er gratis!

Det er tredje gang, at Tempo i samarbejde med den maritime brancheorganisation DanBoat slår dørene op, til den flydende bådmesse på Ishøj Havn.

Denne samarbejds-kombination skulle gerne give optimale forhold for udstillerne, der kan fremvise deres smukke både i det flydende element. Og lige meget hvordan man vender og drejer det, så ser en båd altså bedst ud under åben himmel, vuggende med små bølgeskvulp i stævnen og solens stråler, som varmer i cockpittet.

Udfordringen for denne type flydende bådudstillinger har ofte været; hvad skalle gøre af hele tilbehørs-segmentet? – Altså dem der producerer elektronik, forsikringer, styringer og så videre. Det problem er løst i Ishøj, hvor Tempohuset slår dørene op til deres store hal – lige ved siden af bådene. Du kan altså uden problemer savle over de mange lækre muligheder til din eksisterende båd, i ly af en eventuelt lunefuld dansk sensommer.

Team Tempo er også stolte af, at kunne melde “alt udsolgt” i stande: – Den maritime branche har for alvor taget udstillingen til sig, hvilket vi ydmygt takker for, og samtidigt forsikrer alle om, at der bliver knoklet til den sidste gæst er gået, lyder det fra Teamet, der uddyber:

– At Branchen og de mange sejlere som besøgte udstillingen sidste år, har taget udstillingen til sig bekræftes vi ved, for første gang – hvis ikke nogensinde – at kunne præsenter hele to verdensnyheder, samt den største båd der nogensinde er udstillet på dansk grund.

– Faurby og X46 bliver begge udstillet for første gang i historien, og når vi dertil kan lægge den imponerende Prestige 750 som flagskib, så begynder Ishøj Flydende Bådmesse for alvor, at melde sig ind i kampen og i den fornemme klub: Udstillinger med verdenspremierer, slutter holdet bag messen, som du kan læse mere om her: http://www.ishojbaadmesse.dk/

Program

Fredag den 31. august:

Kl. 10.00 Udstillingen åbnes officielt af Ishøjs Borgmester Ole Bjørstorp, og formand for Danboat.

Kl. 18.00 Udstillingen lukker for publikum.

Lørdag den 1. september:

Kl. 10.00 Udstillingen åbner for publikum.

Kl. 11.00 – 13.00 Walkaround Harmonika & sang, nærværende festlig musik.

Kl. 15.00 Overrækkelse af bådbranchens pris “Danboat Pris 2018” på den store eller lille balkon, alt efter vejret, af Danboats formand.

Kl. 18.00 Udstillingen lukker for publikum.

Søndag den 2. september:

Kl. 10.00 Udstillingen åbner for publikum.

Kl. 11.00 – 13.00 Walkaround Harmonika & sang, nærværende festlig musik.

Kl. 17.00 Udstillingen lukker for publikum.