Fishing Lodge Fyn åbner nu portene til nye fiskeeventyr på Broholm Slot – og det koster ikke en herregård. Lodgen ligger på Sydøstfyn omringet af en voldgrav, smuk natur og noget af verdens bedste kystfiskeri efter havørreder.

Fyn er for længst kommet på verdenskortet som værende en af de bedste destinationer når lystfiskere skal udvælge deres næste rejsemål til en fisketur.

Fishing Lodge Fyn er et helt nyt tilbud til lystfiskere der besøger Fyn med det ene formål at fiske efter havørreder –gedder- torsk og fladfisk.

Det er 3 af Fyns mest erfarende certificerede fiskeguider der har slået sig sammen om at tilbyde den bedste fiskeoplevelse og det ultimative overnatningssted og rammerne er intet mindre end Broholm Slot beliggende ved Gudme.

Kenneth Birler – Claus Eklundh og Niklas Albrechtsen står bag dette nye fiske eventyr som vil være med til at markedsfører Fyn endnu mere i fremtiden.

Med mere end 50 års fælles erfaring med undervisning i fiskeri, afholdelse af kurser og mange tusinder af timers guidning i både ind og- udland i bagagen, har de de bedste betingelser, for at skabe de rammer og ydelser som besøgende lystfiskere fra hele verden søger.

Kvalitet og professionalisme fra A-Z vil være i fokus for kunden, når de gæster den ultimative fiskelodge i Danmark.

Fishing Lodge Fyn vil ikke måle kundens succes i antallet af fanget fisk, men derimod vil det være en blanding af naturens store pakke, hvor Danmarks mest unikke lystfiskerlodge, vinden, vandet, fiskeriet, dyrelivet og fællesskabet langs vandkanten, er med til at skabe den bedste fiskeoplevelse for kunden.

Den nye Fishing Lodge Fyn er Danmarks første lodge der kan tilbyde så unikke rammer , med en voldgrav der omkranser slottet imens indkvarteringen giver dig en fornemmelse af at være konge for en dag.

Priserne starter ved blot kr 695,- for en overnatning inkl. morgenmad.

Se mere her