Predator gedde klaus lundfold

Fisk og Fri’s Predator-cup har været i gang i et stykke tid, og henover sommeren er det væltet ind med fangster. Hvor gerne vi end ville, har vi ikke plads til at trykke dem alle i bladet, så i løbet af de næste dage, får i her på hjemmesiden et udpluk af de rapporter der ikke var plads til. Omkring den 10. opdateres den samlede stilling HER, men du kan allerede nu se stillingen i toppen af Predator-Cuppen, i den seneste udgave af Fisk og Fri.

Vi lægger ud med en håndfuld flotte fisk fra Klaus Lundfold, der har givet den gas ved vandet.

-Min fiske kammerat Jimmy fanger mange gedder, rigtig mange faktisk. Men af en eller anden årsag har det knebet voldsomt med at få størrelse på dem, hvilket til tider har affødt knap så flinke kommentarer fra gutterne i fiskeklubben, men nu skulle det være. En meget tidlig søndag morgen drog vi til Silkeborg søerne, og inden klokken 08.00 havde Jimmy slået sin personlige rekord to gange. Først kom der en predator på 6,9 kilo og dernæst på flotte 7,8 kilo, med en længde på 98 cm. Fiskeriet blev herefter en smule sløjt og vi valgte i stedet at afsøge kanter og skrænter, for at finde nogle bidelystne fisk. Det lykkedes, omend de forventede rusk fra en gedde udeblev. Jeg kunne kort tid herefter konstatere, at der sad en sandart på min 23 cm land R.I.P Roach. Sandarten var dog ikke af helt ubetydelig størrelse og efter en relativt udramatisk fight og landing, kunne sandarten måles til 84 cm.

Da gedden blev til sandart IGEN

Senere på måneden var det så tid til en tur med en forsømt Fiskekammerat, som ikke havde fanget gedder i et par år. Nu skulle det være, og vi mødtes tidlig morgen ved Silkeborgsøerne. Smukt vejr, vindstille og halvvarmt allerede klokken 07.00. Svært fiskeri forude, skulle man synes, men efter et par timer havde min makker fået et par fine dørgefisk på R.I.P Roach og R.I.P Shad, monteret med R.I.P Rigger. Vi stoppede med at dørge, for at fiske en skrænt af. Allerede i 3 kast kunne jeg for 2. gang i løbet af en uge konstatere, at Sandarter ikke kun spiser små agn, da jeg fightede og landede en smuk sandart på hele 85 cm.

Gedderne kom også ombord

Klaus har også haft et par fine ture efter, hvor gedderne rent faktisk huggede: -Godt solskinsvejr og svag brise er normalt ikke ingredienser til en god fisketur, men ikke desto mindre fik Andy og jeg 21 gedder i båden. Mine to største fisk denne dag, vat et pragteksemplar af en predator på 111 cm og en lidt mindre på 96 cm. Begge landet på en R.I.P Roach, fortæller Klaus, der slutter af med en god gang aften-fiskeri: -Jeg havde fået lagt ungerne i seng kl. 19.30 og efter et hurtigt kig i min bedre halvdels øjne – skyndte jeg mig afsted til min Nemesis geddesø, Put & Take søen Fyel Naturfiskepark. I vanlig stil holdt søen på gedderne indtil mørket var faldet tungt på. I mine tanker havde jeg taget sidste kast et par gange, da hun huggede i overfladen, 1 meter fra stangspidsen (blev mega forskrækket). Hun var 90 cm lang og blev hurtigt genudsat til sit naturlige element.

Tillykke med de flotte fisk!

/ask

    Modtag fiskepost med nye artikler

    Nu er du tilmeldt.

    Share This