Hywel Morgans film om fluefiskeri er pæne, ordentlige og fulde af brugbare tips og moderne teknikker. De er dog lidt ensformige og mangler entusiasme og spænding.

VI HAR ANMELDT en stribe DVD’er som du kan læse mere om i marts udgaven af Fisk & Fri. Desværre nåede anmeldelsen af Hywell Morgans fire fluefiskefilm ikke med, så den får du her.

Englænderen Hywell Morgan er en verdens anerkendt fluekaster og produkt udvikler for Scierra og aktuel med fire nye DVD’er der omhandler laksefiskeri, teknikker til fluefiskeri fra bredden, strømfiskeri i Lapland og søfiskeri i Lapland. Der skal ikke være tvivl om at Hywel er en rigtig dygtig kaster og fisker, og de teknikker der anbefales er højst brugbare. Men alligevel når filmene ikke helt op på det niveau man havde håbet på. Landskabet, fiskene og billederne er smukke, men der er simpelthen alt for lidt variation i løbet af den lille time filmene varer. Selvom Hywels tips og råd og gode, bliver man hurtigt træt af at høre på den ensformige fortællestil, mens man venter og håber på at der skal ske noget nyt – men det gør der bare ikke. Filmene er værd at se, men det er ikke pga. af underholdningsværdien. Filmene koster 149,- og nærmeste forhandler henvises hos Svendsen Sport på 46 19 19 13. Set af GPH.

Du kan se små teasere og få mere info om de andre omtalte film vi anmelder her:

Rett Sted – Rett Tid Getaway to Greenland Salt Sjøørret på flue

    Modtag fiskepost med nye artikler

    Nu er du tilmeldt.

    Share This