Allan Nielsen med sin forrygende flotte blanklaks. Fisken gav ham fight til stregen, men til sidst måtte den altså overgive sig. 24.05.09 – TROLLINGFISKERNE rundt om i landet har indtil videre i år gjort en lang række uhyggeligt flotte fangster. Der er blevet arbejdet hårdt og indædt, men det er netop også stædighed, arbejdsomhed og viljestyrke, der skal til for at lande sit livs fisk.

Allan Nielsen fra Team Cjap beretter, at han for nyligt fangede sit livs laks – en fisk på hele 19,5kilo! – Den blev fanget kl.12:00, på 70 fod, på den stive. Fisken gav en super fight med god musik fra hjulet. Først mente vi, at det ikke var nødvendigt at rydde det andet grej, men da den kom ud af vandet, efter at have snuppet de første 250 fod, kunne vi godt se, at det var med at få ryddet båden i en fart.

– Da alt grejet var ryddet, stod fisken en 450 fod ude, og den var ikke til at flytte. Motoren blev stoppet og kampen kunne nu for alvor begynde. 40 minutter senere lå fisken i båden. Fisken blev fanget til Simristræffet, og den blev den største laks, der blev fanget i den weekend, slutter en jublende glad Allan Nielsen.

    Modtag fiskepost med nye artikler

    Nu er du tilmeldt.

    Share This