UGENS KONKURRENCE: VIND HÅNDLAVEDE KYSTBLINK FRA TIGHT LINE LURES

Nu kan du som gratis abonnent på Fisk & Fris YouTube vinde to lækre gaveæsker fra Tight Line Lures med seks eksemplarer af den håndlavede gennemløber Spidsmusen i forskellige lækre håndmalede farver – samt et eksemplar at den super effektive tobis kystwobler – Raw Eel. Værdien er 829 kroner. Alt hvad du skal gøre for at være med er at svare på følgende spørgsmål: Hvad hedder Tight Line Lures Youtube kanal?  Post svaret i en af de tråde på Fisk & Fris Facebook, hvor der laves PR for konkurrencen. Præmien leveres med GLS til nærmeste pakkeshop.

Om kystgennemløberne fra Tight Line Lures

Drømmer du om at fange drømmeørreden med et blink, der er så smukt, at du næsten ikke tør sætte det på linen? Hvis ja –  så er Spidsmusen med sin forførende livlige gang i vandet dit nye hemmelige våben til succes med havørrederne på kysten. Blinkene er designet, produceret og testfisket i Danmark – samt håndlavet af Tight Line Lures med omhu og passion. Blinkene har højeste kvalitet i materialer og finish, og den unikke form samt konstruktion giver en livlig og uforudsigelig gang i vandet. Fisk Spidsmusen i varieret tempo med mange små ryk og spinstops

Tight Line Lures er lige nu i fuld gang med at opbygge deres helt nye fiskegrejsværksted med tilhørende showroom i Tranebjerg på Samsø. På deres YouTube kanal: @TightLineLures kan du komme med bag kulisserne og se, hvordan de indretter deres værksted og showroom – samt se hvor magien med grejmageriet sker. Du kan også finde inspiration i deres videoer om gør-det-selv fiskegrej, få fiskefeber af deres fiskevideoer – eller købe de håndlavede blink i webshoppen her.

Du kan læse mere om gennemløbsblinket Spidsmusen her.

 

Havørred - Refleksioner på kysten

 

 

Denne smukke havørred faldt - som så mange andre - for den lille frække gennemløber Spidsmusen.

Denne smukke havørred faldt – som så mange andre – for den lille frække gennemløber Spidsmusen.

 

Malthe fra Tight Line Lures med en flot havørred taget på Samsø, hvor blinkene produceres.

Malthe fra Tight Line Lures med en flot havørred taget på Samsø, hvor blinkene produceres.

SÅ STARTER KINETIC FISKECUP 2024

Traditionen tror kører vi også i år den populære konkurrence Kinetic Fiskeup – og som alle de foregående år, vil der være lækre præmier til den bedste, sjoveste, vildeste eller mest tankevækkende fangstrapport hver måned. Konkurrencen er startet, som du læser dette – og du kan allerede nu bare give den gas med at sende fangstrapporter ind til redaktionen. Skriv 10-15 linjer eller cirka 300 ord på enten jb@fiskogfri.dk, telefon 30 70 02 36 eller messenger jensbursell – samt vedhæft et par fotos af din fangst – gerne i vandrette fotos.

Det er ikke nødvendigvis den største fisk, der vinder – det vigtigste er, at du har en spændende eller sjov historie at fortælle – eller et virkelig godt billede med en glad fanger. Den første vinder findes 1 marts – og herefter kårer vi nye vindere 1 april, 1 maj, 1. juni og 28 juni samt efter sommerferien den 1 september og 1 oktober. Det er ikke et krav, at fisken er fanget på grej fra sponsoren – Kinetic Fishing, og det er ikke et krav, at den er fanget i Danmark.

Som vinder vælger du selv, hvilken af de fire præmier nedenfor, som du vil have. Præmierne har en værdi af 2.500 kroner, og der er præmier i følgende kategorier: havfiskeri, kystfiskeri, put and take – samt sø og åfiskeri. NB – en vinder udråbes altid i en separat tråd – og redaktionen sender dig en pb typisk på messenger. Svar derfor aldrig på ”du har vundet posts” inde i selve facebooktrådene, da det kan være falske indlæg fra folk, der forsøger at fuppe dig til følsomme oplysninger.

 

Friluftsland

 

Her kan du se årets præmiekategorier, som du kan vælge mellem hver måned i Kinetic Fiskecup 2024:

Kystpræmie - Kinetic Kystcup 2024

Kystfiskeri

 

hvafiskepræmie -kinetic-fiskecup-2024

Havfiskeri

put and take præmie -kinetic-fiskecup-2024

Put and take fiskeri

 

søfiske præmie -kinetic-fiskecup-2024

Sø- og åfiskeri

 

 

Kinetic Fiskecup 2024

 

VIND 2 x 8 FEDE KYSTBLINK FRA FNV-PAINT

Fabio Vilasi, som du kunne læse om for nylig på fiskogfri.dk, er – ud over sine mange flotte havørreder,  kendt for at producere håndlavet endegrej til kystfiskeriet efter havørred. Blandt hans mest kendte successer er Noahs Wobler, Cierello Wobleren og 747 – og her på det seneste har han også lavet de to blink Danser og Cicerello.

Som abonnent på Fisk & Fris Youtube kanal, hvor det er gratis at abonnere, får to af vores abonnenter nu muligheden for at vinde et sæt med 4 Danser blink (2 farver) og 4 Cicerelloblink.(2 farver) (vist ovenfor). Førstnævnte er et super lækkert bredt rotationsblink, der vimser forførende afsted og roterer på spin-stoppet. Sidstnævnte, er en mere smal og langt kastende tobisimitation, der vrikker forførende gennem vandet på en måde, der kan få selv den sløveste havørred op på finnerne.

Alt, hvad du skal gøre for at deltage i lodtrækningen om de to lækre præmier – ud over at være abonnent på Fisk & Fris YouTube, er at svare på, hvem der har lagt navn til Noah Wobleren, der var Fabios første serieproducerede kystagn. Du kan læse en hel masse om Fabio og historien bag hans kystagn her.

Svaret poster du i facebooktråden om konkurrencen, der er publiceret her d. 8 december på Fisk & Fris facebook. Konkurrencen kører indtil fredag den 17 december kl 12, hvor vi annoncerer de to vindere af konkurrencen på Fisk & Fris Facebook.

Tjek FNV-Paint og de mange fangster på Fabios kystagn på hans facebookside her.

Hvidovre Sport

VIND DEN NYE LÆKRE SÖLV AG2 KYSTSTANG

Som du har kunnet læse tidligere på fiskogfri.dk har Abu Garcia her i 2021 lanceret en lækker kollektion af kystgrej under det meget passende navn – Sölv.

Nu kan du som gratis abonnent på Fisk & Fris YouTubekanal, som du finder her – være med i lodtrækningen om at vinde Sölv´s topmodel inden for stænger – AG2 i 9 fod, tre-delt med 10-30 grams kastevægt. Værdien er 2499 kroner. Alt, hvad du skal gøre er at gå ind på Fisk & Fris facebook og svare på følgende spørgsmål i tråden:

SÖLV-serien er målrettet og specifikt designet til en type af fiskeri: Hvilken?

Vi trækker lod om den nye lækre AG2 kyststang fra Sölv mandag den 1 november blandt dem, der har svaret korrekt i facebook-tråden og som abonnerer på Fisk & Fris YouTube kanal.

Denne konkurrence har intet med facebook at gøre.

 

Sølv AG2 fra Abu Garcia

Svarer du rigtigt kan du være heldig at vinde Sølv AG2 fra Abu Garcia.

KINETIC FISKECUP 2021 – OG VINDERNE BLEV…

Siden starten af juni, hvor startskuddet gik til Kinetic Fiskecup 2021 gik, har vi modtaget masser af sjove og spændende fangstrapporter fra danske lystfiskere. Her får du vinderne af konkurrencen – og som lidt inspiration til næste gang vi afholder en stor konkurrence – får du også et sneakpeak på alle de flotte præmier fra Kinetic Fishing.

AF JENS BURSELL  

 

KINETIC FISKECUP 2021 har været opdelt i fem kategorier, hvorfra vi har udvalgt vinderne: Kystfiskeri, put and take fiskeri, søfiskeri, havfiskeri og åfiskeri. Her får du et gensyn med vinderhistorierne og de flotte fisk. Til viderne – send venligst en mail til jb@fiskogfri.dk med jeres fulde navne, adresser og kontaktdata inklusiv email og telefon, så vi kan få fremsendt gaverne hurtigst muligt.

 

Vinderen af Kinetic Fiskecup 2021 i kystkategorien blev Henrik Brus fra HLSF.

Vinderen af Kinetic Fiskecup 2021 i kystkategorien blev Henrik Brus fra HLSF.

 

Kystfiskeri

Vinderen inden for kystfiskeri blev Henrik Brus, der efter en fantastisk kysttur med sine kammerater fra den lokale forening – Hvidovre Lyst- og Sportsfiskerforening – i starten af september indsendte denne fine beretning fra turen.

– Det var en blæsende solrig aften, hvor Claus, John og jeg var taget til Svenskekysten, beretter han. – Jeg fiskede først med lidt flue, men jeg synes at bølger og strøm var for kraftige, så jeg gik over til at fiske spin med en Snurrebassen sølv no2 ud over dybt vand. Jeg fiskede i jævnt tempo af og til afbrudt af spinstop.

– Vi stod på de store sten 30-40 meter ude og blev skubbet rundt af de store bølger. Først fik John en 80 centimeters farvet fisk på, som nænsomt blev sluppet fri igen. Jeg fik også hug – og min fight var også fed med flere udløb samt spring ud af vandet, der var næsten en meter over vandet. Til sidst fik jeg den heldigvis i nettet, og alt var godt… lige indtil en stor bølge skubbede mig ned af stenen, så jeg med hovedet halvt under vand måtte holde nettet i strakt arm for at få fisken fri af vandet. Claus kom heldigvis til undsætning, og hjalp både mig og fisken sikkert på land.

Tillykke med præmien, som afsendes fra Kinetic Fishing snarest:

Her kan du se hvad Henrik Brus nart modtager i præmie fra Kinetic Fishing.

 

Jan Munk med sihnj flotte regnbueørred, der gjorde ham til vinder af Kionetic Fiskecup 2021 i kategorien put and take.

Jan Munk med sin flotte regnbueørred, der gjorde ham til vinder af Kinetic Fiskecup 2021 i kategorien put and take.

 

Put and take fiskeri

Inden for put and take fiskeri var det Jan Munk der løb af med sejren og de fede præmier fra Kinetic Fishing for en fisk fanget den 17. august:

– Hold nu k… en aften, fortæller han. – Jeg var taget med Morten Gulev aka Fiskeri med Gulev ud til Resenbro Put and Take – igen, og sikke et par timer vi fik. Udover et helt fantastisk vejr, så bød aftenen på hug ad-libitum, og ingen småhug. Der var tale om de helt tunge regnbueørreder. Vi mistede dog begge en del store fisk, og nogle af fiskene huggede så hårdt, at det næsten føltes som en gammeldaws comboy lussing.

– Det lykkes mig at få tre af dem på land, og da min vægt var i stykker, kunne de først vejes herhjemme. De tre fisk vejede 9,2 kg renset og uden hoveder… ja tak.  Vi testede begge et endnu hemmeligt nyt våben – og ellers fiskede vi med små softbaits, og de gik helt bananas.  Det var virkelig sjovt, og vores udstyr blev sgu sat på prøve. Men det er jo det fede ved UL-fiskeri.

Tillykke med præmien, som afsendes fra Kinetic Fishing snarest:

Her kan du se den put and take pakke Jan Munk snart vil modtage fra Kinetic Fishing.

 

Simon med sin flotte gedde, der gjorde ham til vider i søkategorien af Kinetic Fiskecup 2021

Simon med sin flotte gedde, der gjorde ham til vider i søkategorien af Kinetic Fiskecup 2021.

 

Søfiskeri

Den 10. september var Simon Jeff Wendel Nielsen ude for at fiske gedder, og det kom han ikke til at fortryde, for som vinder i søkategorien i Kinetic Fiskecup 2021 modtager han snart en temmelig stor pakke fra Kinetic Fishing:

– Forleden fik jeg en gylden mulighed for at fiske i et privat vand på Lolland-Falster, fortæller han. – Det er en sø, jeg kender ret godt, hvor jeg i forvejen har min PR i gedde på omkring 11,5 kg. Søen er generelt lavvandet, så popper er mit foretrukne dernede. Popperen er fra Kinetic, og den er en af de store slags. Jeg havde monteret den med to enkeltkroge for at undgå grøden så meget som muligt.

– Fiskeriet startede, og jeg tæskede løs det meste af dagen med popperen uden held, men holdt en lille pause omkring klokken 19.00 og startede igen klokken 19.30. Vi alle kender ulvetimen, og den må man sige, at jeg ramte lige i røven. I første kast og halvejs inde fik jeg et voldsomt overflade-take. Fisken havde en god størrelse, men jeg mistede den ved netkanten. Så var det bare hurtigt afsted igen med popperen, og et par kast mere skulle der gå, før jeg igen fik kontakt. Popperen blev fisket med jævn indspinning, så den gik fra side til side. Tricket er så at lave spinstop, så popperen ligger stille.

– Gedden er glubsk og tager ofte byttet, når det svagest, og det gjorde den her fisk også. Lige efter stoppet hamrede den på, men ramte desværre ved siden af.  Igen var det bare med at få den ud igen, hvorefter det samme gentog sig. Minsandten om den ikke tog den samme sted i stoppet. Fisken var helt fri af vandet, da den tog popperen, og denne gang krogede jeg fisken. Det blev en god lang fight med seriøse spring og pulsen var i top. Jeg var klar over, at det her nok kunne blive min til datos største gedde på popper. Da fisken endelig var træt, fandt jeg ud af, at mit net var alt for lille. – Jeg tog derfor gællegreb, og kunne se, at popperen var helt slugt. Jeg måtte lige lege doktor, men med enkeltkrogene var det nemt for mig at få den ud igennem gællen, og klippe forfanget. Da jeg var alene, måtte jeg ringe efter hjælp. Jeg fik krøllet fisken ned i det lille net, og sørgede for, at den selvfølgelig trak vejret. Hjælpen ankom hurtigt, og jeg fik taget billeder, hvorefter fisken blev genudsat fint igen. Jeg havde hverken vægt eller mål på fisken, men den var rigtig tæt på 100 cm+ hvis ikke mere. Jeg vil skyde den til mellem 7 og 9 kg. 

Tillykke med præmien, som afsendes fra Kinetic Fishing snarest:

Herk an du se hvad Simon snart vil modetagfe i præmie fra Kinetic Fishing.

 

Det var denne seriøste plad, der gav XXXX præmien for saltvandskategorien i Kinetic Fiskecup 2021.

Det var denne seriøse plade, der gav Flemming Lagersted Jørgensen præmien for saltvandskategorien i Kinetic Fiskecup 2021.

Havfiskeri

Den 17 august lykkedes det Flemming Lagersted Jørgensen at lande lidt af en megafisk, og nu kan han som vinder i havkategorien se frem til at få suppleret sit havgrej med en solid pakke fra Kinetic Fishing:

– Det var egentlig meningen, at vi skulle have været afsted i to fulde dage, men på grund af for meget vind søndag, endte det som en fantastisk 20 timers tur, der startede natten mellem søndag og mandag, fortæller han. –  Det var en lidt sløv dag, hvor det gik lidt sløjt for sig. Der var blevet landet lidt blandet fisk som fx torsk, lange, kuller, kulmule, mørksej og makrel – men ikke i større mængder. Pludselig, da vi drev over stenbund på 60 meter vand cirka 40 sømil ude, fik jeg det ondeste hug på min halve sild – næste i samme sekund taklet landede på bunden. Og så tog fanden ved fisken, der leverede en solid fight – blandt andet med et udløb i omegnen af 50-100 meter. Der var fuld flex på klingen, men til sidst lykkedes det at få fisken til overfladen, hvor den blev sikret med to gaffer og løftet ombord i en stor stålkrog. Der kom i øvrigt 21 kilo fileter ud af fisken.

Tillykke med præmien, som afsendes fra Kinetic Fishing snarest:

Her kan du se hvad Flemming vider i kategorien havfiskeri.

 

Morten Schiønning med fisken, der gav ham sierej i kategorien for åfiskeri i Kinetic Fiskecup 2021.

Morten Schiønning med fisken, der gav ham sejren i kategorien for åfiskeri i Kinetic Fiskecup 2021.

 

Åfiskeri

Da Morten Schiønning den 20 juni tog på fisketur anede han ikke at dagens fangst ville bringe ham sejren i åkategorien i Kinetic Fiskecup 2021:

– Mig og en kammerat havde aftalt at tage en tur til Kolding Å, fortæller han. – Til trods for en lidt sen opgang og manglende fangstrapporter, valgte vi at alligevel at give det et skud. Vi vidste godt, at der ikke stod mange fisk i åen, men at chancerne for større fisk bestemt var til stede. Efter de store nedbørsmængder tidligt på sæsonen, var åen igen faldet tilbage til dens normale vandføring. Derfor tog vi afsted i de tidlige morgentimer, for at håbe fiskene ville være nemmere at få i tale. Efter et par timers fiskeri over åens populære stræk, måtte vi erkende at hugget udeblev. Selvom solen og en skyfri himmel var kommet frem, valgte vi at fiske videre og prøve et andet stræk længere nedstrøms.

 

– Jeg valgte at tage en lang gåtur nedstrøms til et mindre populært stræk, og efterfølgende fiske det med en opstrøms spinner. Efter kort tids fiskeri kom jeg til en dyb rende, hvor jeg lagde flere præcise kast henover. Dette viste sig at være en god ide, for først da spinneren kom helt inder under brinken, valgte en flot havørred at hugge, lige nede foran fødderne på mig. Jeg så med det samme, at der var tale om en flot nystegen fisk, hvorfor min kammerat hurtigt måtte komme og hjælpe til med landingen. Efter en rigtig flot kamp kunne vi sammen glæde os over, at det var lykkedes at lande en rigtig flot havørred, under højlys dag og i rigtigt sommervejr.

Tillykke med præmien, som afsendes fra Kinetic Fishing snarest:

 

Kinetic Fiskecup 2021 byder på masser af præmier. Her kan du se hvad XXX kan gldesig sig til at modtage med posten.

KINETIC FISKE CUP 2021

I juni, juli, august og september kan du nu deltage i Kinetic Fiske Cup og vinde store fede præmier fra den danske grejproducent Kinetic Fishing. I perioden fra og med 1. juni til og med 31 september kan du tilmelde din fangst taget på Kinetic grej til konkurrencen. Alle arter kan tilmeldes, og alle fisk kan tilmeldes uanset hvilket grej de er fanget på, så det er bare med at komme ud at fiske.

 

Præmierne, som går til den smukkeste fisk med det gladeste smil ledsaget af den bedste historie og det lækreste foto gives i følgende kategorier:

Kystfiskeri: Havørred, havbars og hornfisk

Åfiskeri: Laks, havørred, bækørred og stalling

Søfiskeri: Gedde, aborre, sandart, karpe, stør og malle – alle arter tæller med.

Saltvandsfiskeri: Torsk, fladfisk, hornfisk, makrel, sej, lange – alle arter tæller med.

Put and Take: Alle ørredvarianter og arter tæller med.

Hvilken fangst der skal udnævnes som vinder i de fem kategorier bedømmes af et panel bestående af Fisk & Fri samt Kinetic Fishing. Vi lægger som antydet vægt på den gode historie og et lækkert foto og ikke nødvendigvis fiskens størrelse.

For at kunne deltage i Kinetic Fiskecup 2021 skal du:

  • Sende en beretning på 15-20 linjer om fangsten samt et godt foto (gerne vandret) til jb@fiskogfri.dk, hvor du beretter om fisketuren samt fortæller om fangsten, og hvordan det hele gik til. Skriv også hvilken metode du brugte – og hvad fisken blev fanget på. Du behøver ikke at afsløre fangststedet helt præcist, men du må meget gerne skrive hvilket område fisken er fanget i – fx Gudenåen, Øresund, Fyns Sydkyst – eller lignende. Hvis du ikke er så god til at skrive, skal du ikke bekymre dig for det, for vi skal nok rette din tekst til på redaktionen.
  • Nederst i din e-mail skriver du dit fulde navn, adresse og telefon nummer, så vi kan få fat på dig, hvis du er den heldige vinder af en af de store præmier.

Vinderne af Kinetic Fiske Cup offentliggøres den 1. oktober 2021 på fiskogfri.dk. Vi ser frem til at høre mere om dine fangster på Kinetic grej!

Præmien er som sagt en masse lækkert grej, der egner sig perfekt til den kategori af fiskeri, som din vinderfrisk er fra. Her kan du se præmierne:

 

Præmier til Kinetic Fiskecup 2021:

Kinetic Fiskecup 2021 - præmie i kategorien kystfiskeri.

Kinetic Fiskecup 2021 – præmie i kategorien kystfiskeri.

Kystfiskeri:

  • Kinetic Battler CF 9,3” 8-30g kyststang  
  • Kinetic Battler 3000-FD fastspolehjul
  • Kinetic 8 Braid 300m – 0,14mm
  • 10 stk super effektive kystblink   
  • Samlet værdi 2.545,-
Kinetic Fiskecup 2021 - præmie i kategorien åfiskeri.

Kinetic Fiskecup 2021 – præmie i kategorien åfiskeri.

Åfiskeri:

  • Kinetic Enforcer CL 7’ 4-21g  med Kinetic Enforcer 2000-FD spinnesæt
  • Kinetic 8 Braid 300m – 0,14mm
  • Kinetic Classic Gaiter Bootfoot – bukse waders vælg mellem 5 størrelser.
  • 10 stk spinnere – og 8 stk velfangende woblere.   
  • Samlet værdi 2.740,-
Kinetic Fiskecup 2021 - præmie i kategorien søfiskeri.

Kinetic Fiskecup 2021 – præmie i kategorien søfiskeri.

Søfiskeri:

  • Kinetic Fish Hunter Flydering
  • Kinetic Double Action pumpe
  • Kinetic Pro Fins svømmefødder
  • 6 stk Kinetic Playvboy R2F 130mm Jig – og 3 stk Kinetic Fatty Daddy 110mm wobler.
  • Samlet værdi 2.580, –
Kinetic Fiskecup 2021 - præmie i kategorien saltvandsfiskeri.

Kinetic Fiskecup 2021 – præmie i kategorien saltvandsfiskeri.


Saltvandsfiskeri:

  • Kinetic Battler CF 7’ 20-30lbs – 5 delt havstang
  • Kinetic Brutalis 30-LD
  • Kinetic 8 Braid 300m 0,30mm
  • Samlet værdi 2.650, –
Kinetic Fiskecup 2021 - præmie i kategorien kystfiskeri.

Kinetic Fiskecup 2021 – præmie i kategorien kystfiskeri.

Put and Take:

  • Kinetic Defeater 7’ 3-15g UL stang
  • Kinetic Tournament Bombette CL 11,2” 12-40g
  • 16 stk Kinetic Diabolus Inline I vægte – 3,5gr & 7gr
  • 9 stk Bombette Flåd i flydende, slow sinking og fast sinking
  • Kinetic Tackle System Bag
  • Samlet værdi 2.520, –

 

Vinderne af Kinetic Fiske Cup offentliggøres den 1. oktober 2021 på fiskogfri.dk. Vi ser frem til at høre mere om dine fangster på Kinetic grej!

 

Kinetic Fishing