Vælg en side

SÅDAN GØR DU: Bind et release-takel til gedder

Release-takler til gedder giver en betydeligt højere landings-rate og skader fiskene mindre. Her får du en video-guide til, hvordan de super effektive takler laves, og en liste over hvad du skal bruge.

Med de traditionelle krogmontager til soft- og hardbaits, hvor der som standard er monteret store kroge, lander du kun cirka 45 % af dine kontakter.

Men – med et release-takel, der muliggør brugen af betydeligt mindre kroge, vil du kunne øge din landingsrate til 85 % – samtidig med, at du skader fiskene mindre på grund af kortere afkrogningstid, mindre krogsår og mindre blødninger.

Disse effekter er dokumenteret på videnskabeligt niveau i det amerikanske tidsskrift PeerJ, hvilket du kan læse mere om HER

Du kan også selv lave dit eget release-takel til geddefiskeri – og det giver vi dig opskriften på i denne video.

Inden du går i gang, skal du skaffe følgende materialer:

  • 50 lbs monotrådet titanium wire (fx BFT, AFW eller Darts)
  • 4-5 mm solid-rings
  • Str. 1 springringe (fx Eagle Claw)
  • Owner trekroge str. 6 & 4 (ST 36 BC X)
  • Powergum (fx Drennan 14 lbs eller Gardner 11 lbs)
  • Blinklås med svirve
  • Små perler
  • Pianowire (til release-clips)
  • Silikone flådstops str. L

Af redskaber får du brug for:

  • En bidetang til at klippe wiren over med,
  • En almindelige fladtang med riller til at trække knuder til med – samt
  • Et par små rund- og fladtænger til at bøje dine release-clips.

Held og lykke med dine release-takler til gedder – det vil være et ekstra arbejde, der også giver bonus i form af flere fisk.

RELEASEFLY CONNECTOR: SUPERTILBUD TIL KYSTFISKERNE

Køb et månedsabonnement på Fisk & Fri – og få Jens Bursells nye Releasefly Connector monteret på en Pattegris fra Unique Flies + en Owner trekrog og Xstream forfang med solidring. Der skal blot tilsættes lidt vand.

Den 1. marts er der premiere på salg af Jens Bursells nye Releasefly Connector system, der kan forøge din landingsrate til kystørred i spektret 80-100 % samt skade fiskene markant mindre. Som ny månedsabonnent får du et færdigt rigget system, som du bare skal binde for enden af dit flue- eller bombardaforfang – og så ellers fiske løs. Se videoen om hvordan man gør på www.bursell.dk/releasefly-connector

Systemet, som du kan læse mere om i marts udgaven af Fisk & Fri, er utroligt enkelt at bruge – og når først din Releasefly Connector er monteret, hvilket tager maksimalt 10 sekunder, er det ikke sværere at bruge end de normale teknikker.

Fluerne vi har valgt til dit takel er Pattegrisen fra Unique Flies, som er kendt for deres kompromisløse kystfluer i velgennemtestede mønstre, der har stået tidens test. Vi har Pattegrisene i forskellige farver – og her vil det være først til mølle princippet.

Releasefly Connectoren er monteret med Owner ST 36 BC X str. 14, som er præcis den krog, der har givet Jens Bursell og hans testfiskere skyhøje landingsrater på kystfluer gennem det sidste årti. Forfanget, der er håndbundet af Jens Bursell – består udover trekrogen af Xstream fluorocarbon i 0,27 mm og en Micro Solidring.

Du kan få systemet demonstreret – samt købe alt hvad du skal bruge – på Fisk & Fris stand på Flyfestival 2019 i Kolding, hvor Jens Bursell binder takler og modificerer fluer. Du er også velkommen til at komme med dine egne fluer og få demonstreret, hvordan man kan modificere dem med Releasefly Connectors på få sekunder. På standen kan du også møde Jimmy Haug Andersen og Erik Tveskov – der binder fluer, så fluestikket gløder.

MÅNEDSABONNEMENT: KR. 59,50

RELEASEFLY CONNECTOR SYSTEM: KR. 60,-
Samlet pris kr. 119,50
DIN PRIS KUN KR. 59,50

RELEASE-TAKLER: Effektivitet og skånsomhed – videnskabeligt dokumenteret

Jens Bursell opfandt de første release-takler til gedder i 2007. I dag – mere end 10 år efter, er det nu dokumenteret på videnskabeligt niveau i det amerikanske tidsskrift PeerJ, at taklet, der muliggør brugen af betydeligt mindre kroge – ikke blot giver en højre landingsrate, men også kortere afkrogningstid samt mindre krogsår og blødninger

Fisk & Fri´s chefredaktør Jens Bursell har i mere end ti år arbejdet på at udvikle release-takler, der muliggør brugen af langt mindre kroge, som giver en betydeligt højre landingsrate – samt skader fiskene mindre. Nu er funktionaliteten dokumenteret som proof-of-concept i det videnskabelige amerikanske tidsskrift PeerJ.

Jens Bursell har i samarbejde med professor Robert Arlinghaus – en af de førende forskere inden for gedder, catch & release samt forvaltning af lystfiskeri – netop publiceret en videnskabelig artikel i det amerikanske tidsskrift PeerJ.

Artiklen dokumenterer en signifikant forøgelse af landingraten fra 45 til 85 % på både hard- og softbaits, når den normale montage med store trekroge erstattes af betydeligt mindre trekroge monteret på et release-takel.

Endvidere er det eftervist, at release-takler med mindre kroge giver signifikant kortere afkrogningtid (faktor 3) samt både mindre krogsår og blødninger end de traditionelt fiskede hard- og softbaits med normale store kroge.

Artiklen bygger på et datasæt på 768 brakvandsgedder, og præcis samme tendens viser sig i andet  upubliceret større datasæt for ferskvandsgedder. Resultatet er ikke overraskende, da en næsten identisk signifikant effektivitetsforøgelse også er eftervist med datasæt på over 6000 havørred og 750 regnbueørred. Artiklen, der udkom i går, kan du læse her: https://peerj.com/articles/4744/

 

 

Storørred på releaseflue

Storørred på releaseflue

Henrik med sin 4,5 kilos havørred.

Henrik med sin 4,5 kilos havørred.

Elitekasteren Henrik Haupt fra Lejre var d. 6. april på Vestsjælland for at prøve et hurtigt sats efter kystørrederne efter en mislykket torsketur. Ved et revlegennembrud spottede Henrik to store ørreder, hvoraf den ene huggede på hans Pattegris fisket på et releasefluetakel med fast krog – en str. 16 Owner ST 36 BC X.

Fisken var fri af vandet adskillige gange under fighten, men på trods af dette fastholdt den lillebitte trekrog uden problemer sit greb i den store fisk, som vejede 4,5 kilo og var 73 centimeter lang.

(mere…)