tunInvitation til åbning af udstilling på Odden Havn.

Grejhuset ”Gotland” over for lystbådehavnen på Odden Havn, Sjællands Odde, åbner fredag den 6. Juni kl. 10.00 dørene til deres udstilling. Udstillingen sætter fokus på tun og tunfiskeri i et nordatlantisk og kulturhistorisk perspektiv.

Den nye udstilling om dengang Thunnus thynnus, den blåfinnede tun, gæstede de danske farvande og blev fisket ved Sjællands Odde i en periode på 40 år, fra 1920-1960.


De lokale fiskere tog udfordringen op og fik en supplerende indtægtskilde, men også en helt anden interessegruppe opdagede tunen: som Atlanterhavets største og hurtigste fisk tiltrak den sportsfiskere, der søgte den ultimative udfordring. De kom til Odden fra Tyskland, England og Sverige og skabte i nogle hektiske år drømmen om et internationalt fangststed for sports- og lystfiskere. Omkring 1960 var eventyret slut, i dag er den blåfinnede tun en alvorligt truet fiskeart i hele det atlantiske område.

En usædvanlig fortælling om tuneventyret på odden havn skabt af etnolog Jan Steen Jacobsen i samarbejde med billedkunstner Charlotte Bøgh.

Åbningstaler
Turistchef Hans-Jørgen Olsen, Visit Odsherred. Udvalgsformand Morten Egeskov, Klima- og Miljøudvalget, Odsherred Kommune.

Åbningstider
Alle dage: 6. juni – 17. august 2014 fra kl. 11.00 – 15.00
Skolernes efterårsferie, fra den 12. – 19. oktober: kl. 11.00 – 15.00
Resten af året efter aftale med Odsherred Havne på tlf. 21 77 93 76 kl. 8.00 – 10.00