VARMERE VAND – NYE FISKEARTER?

Det norske Havforskningsinstitut har ifølge nrk.no set nærmere på, hvad klimaændringerne og det varmere vand kan føre til i form af ændrede livsbetingelser for saltvandfiskene frem til 2046. – Vi ser, at nogle arter er klare vindere siger forskningsdirektør Geir Huse til nrk.no.

En af de arter, der ifølge Geir Huse kommer til at klare sig godt i det varmere vand er kulmulen, som er en fortræffelig spisefisk. En anden art, der spås en god fremtid er kulleren (foto ovenfor), der ligeledes er en prima spisefisk, som er helt eminent til ”Fish & Chips”. Også den nordøstatlantiske torsk – skrei, menes at ville kunne klare det varmere vand, men desværre ser det ikke så godt ud for polartorsken, der vil få det svært, når isen forsvinder.

Endvidere spår Geir Huse, at kysttorsk og nordsøtorskene og vil få det svært i det varmere vand, hvilket helt klart er bekymrende med henblik hvor skidt vores torskebestande, som lever i endnu varmere vand, i forvejen har det.

Læs mere her.  

 

Hjælp søges til registrering af brakvandsgedder

IMG_3116

DTU Aqua vil vide mere om brakvandsgedderne ved Sydsjælland og Møns kyster. Derfor skal der nu mærket et stort antal brakvandsgedder – og du, kære læser, kan være med til dette vigtige arbejde ved at melde dig under geddefanerne.

Af Lene Jacobsen, DTU Aqua

Hvad er fangstjournalen?

Hvis du fisker efter brakvandsgedder, vil vi gerne opfordre til at du melder dig som Fokusfisker og indrapporterer dine fangster via Fangstjournalen som findes både som browser-version til PC, se fangstjournalen.dtu.dk, og som mobil app. App’en downloades via Appstore eller Googleplay.  Fangstjournalen er et smart redskab til alle lystfiskere, hvor man kan holde styr på sine fisketure, gemme billeder, se fangststatistik for området samt meget mere. Man kan vælge at holde sine fangster hemmelige, så ingen andre kan se, hvor og hvad man fanger, men man kan også ”prale” – og vise fotos til andre af sine fangster. Men vigtigst af alt, bidrager man med data til en bedre fiskepleje. Læs mere og se videoer om, hvordan du bruger fangstjournalen på din telefon på fangstjournalen.dtu.dk.

Hvordan gør jeg, når jeg tager ud og fiske efter brakvandsgedder?

  • Start fangstjournal app’en ved fiskepladsen, tryk ”start fisketur” og vælg herefter dit fiskested fra listen – så er du klar.
  • Når du fanger en gedde: indtast fangst, herunder længde og evt. vægt. Dermed registreres der også en GPS position af geddens fangststed. Herefter genudsættes gedden skånsomt.
  • Hvis gedden er mærket: registrer nummeret på mærket (fx: D0341), og skriv det i det særlige mærkefelt. Herefter genudsættes gedden skånsomt.
  • Når fisketuren er slut så husk at afslutte din fisketur i Fangstjournalen – ellers når dine data ikke frem til os.

Hvis du fisker med redskaber og gedden er død i redskabet eller du finder en død gedde med et mærke, vil vi gerne have, at du indsender mærket til os med oplysninger om gedden. Mærket sendes til

DTU Aqua, att. Lene Jacobsen

Vejlsøvej 39

8600 Silkeborg

DTU AQUA beder derfor lystfiskere, der fisker i området, om at melde sig som fokusfiskere og registrere deres fangster af brakvandsgedder – både med og uden mærker på.  Disse oplysninger vil være med til at give viden om den enkelte geddes vandringer og adfærd samt viden om størrelsen på geddebestanden.

Mærkningen foregår i første omgang i Stege- og Jungshoved Nor samt i farvandet ud for de to områder, dvs. Stege Bugt og Bøgestrømmen. Mærkningen er gået i gang i marts 2016, og sker i samarbejde med en gruppe frivillige lystfiskere – de såkaldte Mærkefiskere, der er oplært af DTU Aqua i at mærke gedder.

Her kan du melde dig som Fokusfisker: www.fiskepleje.dk/brakvandsgedder

GEDDERNE får et lille aflangt gult mærke – et såkaldt Floy-tag – placeret lige under rygfinnen. Mærket har et unikt nummer, så vi kan genkende den enkelte gedde. Gedden, som fanges på stang -bliver målt og vejet. Geddens nøjagtige fangststed bliver registreret med en GPS position. Efter mærkningen, der tager få minutter, bliver gedden skånsomt genudsat. Indtil videre er der mærket over 300 gedder. Mærkningen vil fortsætte i en længere periode for at få mærket rigtig mange gedder, og sikre det bedst mulige grundlag for undersøgelsen.

BLIV FOKUSFISKER. Som Fokusfisker deltager man i projektet og registrerer sine fisketure og fangster. Til gengæld vil man som Fokusfisker få jævnlig information om projektet. Fokusfiskerne skal indrapportere deres fangster i den helt nye Fangstjournal, som DTU Aqua har udviklet, se faktaboksen.  Selvom man ikke ønsker at være fokusfisker, vil DTU Aqua stadig gerne opfordre til, at man registrerer sine fisketure i området og fangster af både umærkede og mærkede brakvandsgedder i Fangstjournalen.

Når vi får mange indrapporterede fisketure med fangster af både mærkede og umærkede gedder, kan vi vurdere tætheden af gedder i de enkelte områder – og efterhånden også beskrive, hvordan geddebestanden klarer sig. Det vil være vigtig viden i forhold til at forvalte bestandene og vurdere effekten af den nuværende 5-årige beskyttelse af gedderne i disse områder. Fangsterne af de mærkede gedder vil desuden give os en masse spændende viden om andre sider af geddernes biologi – fx vandringer og vækst. Alt sammen vil gøre forvaltningen af bestandene mere præcis, hvorved bestandene på sigt kan øges, så fiskeriet bliver endnu bedre end i dag.

Lære mere

Projektet er finansieret af fisketegnsmidlerne og foregår i samarbejde med Fishing Zealand og flere kommuner i området. Hvis du vil læse mere om undersøgelsen, så scan koden eller se her: fiskepleje.dk/brakvandsgedder. Her finder du også et link til at melde dig som Fokusfisker. Du er også velkommen til at kontakte seniorforsker Lene Jacobsen, DTU Aqua på lj@aqua.dtu.dk eller tlf: 35883132.

VIDEN MANGLER. Mærkningen foregår som en del af et større projekt omkring brakvandsgedder og –aborrer, som DTU Aqua gennemfører i disse år. Der har været stor fokus på især brakvandsgedderne de senere år, men der er ikke ret meget dokumenteret viden om brakvandsgeddernes biologi og adfærd i Danmark.  Eksempelvis har vi ikke meget viden om, hvor brakvandsgedderne gyder i de enkelte områder – fx hvorvidt de gyder i det brakke vand i områder langs kysten eller søger op i ferskvand for at gyde. Vi ved heller ikke, hvor langt en brakvandsgedde vandrer omkring, og derfor er det også vigtig at holde øje med gedder med mærker på andre steder end i de områder, hvor gedderne er mærket.

 

Gaveregn til landbruget

imageRegeringen varsler grøn realisme for at dække over en kommende massakre på vores vandløb og fiskebestande. 70 % af de danske vådområder opfylder ikke EU’s krav om god økologisk tilstand. Alligevel har Miljø- og fødevareminister Eva Kjer Hansen – alias “landbrugsministeren” – varslet gaveregn til landbruget i form af mere gift, ophævede randzoner, grove lempelser i vandplanerne, mere gødning samt en fatal ændring af den centrale Naturbeskyttelseslov §3. Hertil kommer forringelser i Naturplan Danmark og lempelser i beskyttelsen af vores kyster.

(mere…)

Roskilde-borgmester skal indvie Trekroner Bækken

134963_10151222228073895_1623390051_o

Roskildes borgmester, Joy Mogensen, holder tale lørdag den 25. april 2015, når den genslyngede Trekroner Bæk bliver indviet.

Trekroner Bæk på Sjælland er i løbet af de sidste to år blevet forvandlet fra en ensartet kanal til en ny naturperle med nye sving og masser af gydegrus. Roskilde og Omegns Lystfiskerklub, ROLK, inviterer derfor alle til indvielse af den genslyngede Trekroner Bæk, lørdag den 25. april kl. 10-11 på Slæggerupvej 101, 4000 Roskilde.

Fishing Zealand, Roskilde og Omegns Lystfiskerklub, ØrredPatruljen og Roskilde Kommune har været involveret i et givende samarbejde, der nu har givet nyt liv til Trekorner Bækken. Det fejres med en indvielse på lørdag med taler fra Roskildes borgmester, Joy Mogensen, formanden i ROLK, Uffe Clemmensen og projektleder på Fishing Zealand, Gordon P. Henriksen.

(mere…)

Ørredens gydeområder

dtuTag med DTU Aquas fiskeplejekonsulenter ud til vandløbene og se, hvad ørreden kræver for at kunne gyde, og hvor ynglen finder skjul, så den ikke bliver ædt. Uden yngel, ingen store ørreder.

Ørreden er afhængig af at gyde i vandløb, og en god ørredbestand viser, at naturen har det godt, med rent vand og et varieret plante- og dyreliv. Derfor er ørreden en rigtig god ”miljøindikator”.

(mere…)