Michael Hald med en rigtig flot havørred fra Gudenåen på 6,95 kilo. 07-04-2008 – MICHAEL HALD har været på Gudenåen ved Langå for at jagte de tidlige forårslaks, som er gået op i åen. – Jeg havde ugen forinden kontakt med 2 fisk af stor kaliber, som jeg desværre mistede, fortæller Michael Hald fra Tranbjerg til Fisk & Fri. – Jeg havde fisket et par timer på et stræk nedstrøms broerne og ville slutte af ved Lilleåens udløb. Efter cirka 10 kast med wobleren, kom hugget tungt midt i strømmen. Jeg troede først, det var en stor nedgænger eller gedde, da den stod fast i hovedstrømmen og ikke bevægede sig særlig meget, fortsætter Michael Hald. Jeg lagde godt med pres på fisken, som kort tid efter rullede i overfladen og jeg kunne betragte en rigtig flot havørred. Den tog kun få udløb og efter 5 minutters kontrolleret fight, kunne jeg lande en havørred på 77 centimeter og 5,95 kilo, til min helt store jubel. Fisken havde en konditionsfaktor på 1,3 og må betragtes som en sølvbombe af format, slutter Michael Hald Du kan, ligesom Michael Hald, stadig nå at deltage i denne måneds Rekordfisken, men du skal skynde dig. Klik her for at tilmelde din fisk.

    Modtag fiskepost med nye artikler

    Nu er du tilmeldt.

    Share This