Nyt forlag med fiskebøger

Skælsætninger af Thomas Weiergang og Jakob Søresen er den første bog forlaget Blue dot media udgiver.5.11.10 – ET NYT, DANSK FORLAG har set dagens lys. Forlaget hedder Blue dot media og har fokus på at producere fiskebøger til danske sportsfiskere.

Blue dot media har netop udgivet deres første bog, Skælsætninger. Skælsætninger handler om fluefiskeri efter laksefisk fra hele verden og er forfattet af Thomas Weiergang og Jakob Sørensen, der begge har skrevet et utal af artikler om sportsfiskeri i ind- og udland. I løbet af bogens 244 sider besøges en række af verdens mest spændende ørred- og laksevande, men samtidig er der også lagt stor vægt på det hjemlige fiskeri. Bogens indhold er godt krydret med en række store og flotte billeder.

Forlaget sælger både direkte til private forbrugere samt til detailhandlen. På den måde kan forlagets bøger både købes på forlagets hjemmeside og rundt om i landets grejbutikker.

Læs mere om det nystartede forlag på www.bluedotmedia.dk.