Der findes alt for mange lockoutede skolebørn med alt for lidt at lave for tiden – og hvad er bedre end at invitere dem alle sammen på fisketur?

Så det gør Gordon P. Henriksen fra Megalops hermed – og det er i morgen (tirsdag d. 23) det foregår. Jeg kan desværre ikke løfte opgaven alene og heldigvis har jeg fået en masse hjælp fra andre personer og virksomheder, der bakker op om sagen. Og det er selvfølgelig fuldstændig gratis at deltage. Vi sørger for fisk, fiskegrej og fiskeinstruktører – børnene skal bare møde op.

Ørsted Fisk og Golf har lovet at stille deres store og flotte Put & Take-sø til rådighed, og ejerne Jan og Birgitte lover, at den er fuld af flotte ørreder til børnene.

En masse frivillige og dygtige lystfiskere hjælper med at stille op som instruktører.

Berkley, producenten af Powerbait sørger for, at alle børnene kan deltage, og der er 100 fiskesæt, som børnene kan låne gratis, og de stiller yderligere masser af gratis Gulp og Powerbait produkter til rådighed.

Det hele foregår nu på tirsdag d. 23 april fra kl. 9:00-14 i Ørsted Fisk og Golf på Åbakkevej 13 i 4130 Viby Sj.

Læs meget mere HER

    Modtag fiskepost med nye artikler

    Nu er du tilmeldt.

    Share This