kæmpetun

Foto: Henrik Høyer/Arkiv

Vores kolleger hos TV2  kan i dag fortælle, at de to kæmpetun der blev solgt på Hirtshals Fiskeauktion, var landet på ulovlig vis.

Fiskene, der blev solgt for hhv. 20.160 kroner og 17.430 kroner, blev ifølge fiskerne fanget under fiskeri efter andre arter, men da båden ikke havde andre fisk med i land, vurderedes fangsten altså til at være skibets hovedfangst, og dermed ulovlig.

Pengene fra salget tilfalder statskassen, men hvorvidt de to svenske fiskere skal straffes er tvivlsomt ifølge Jacob Handrup, fiskeriinspektør ved Lanbrug og Fødevarestyrelsen: – Svenske fartøjer er måske ikke lige så godt informeret, som de danske er. Derfor kan der være tale om en misforståelse, og så bliver de nok ikke straffet. Men det er ikke afgjort, udtaler han til TV2, hvor du også kan læse hele historien.

    Modtag fiskepost med nye artikler

    Nu er du tilmeldt.

    Share This