Dette er desværre det eneste nærbillede, som blev taget af kæmpelaksen fra Ryå, da kameraet få sekunder senere løb tør for strøm. Foto: Tom Thomsen4.11.10 – BRØNDERSLEV LYSTFISKERIFORENING var gjorde lørdag den 30. oktober 2010 en sensationsfangst under årets elektrofiskeri efter gydemodne havørreder i den nordjyske Ryå. En kæmpelaks på intet mindre end 135 centimeter kom til syne i overfladen!

Brønderslev Lystfiskerforeningen brugte deres nye CE-godkendte elektrofiskeapparat, som foreningen havde indkøbt gennem Danmarks Sportsfiskerforbund. Vandet var meget højt og grumset grundet store mænger regn, men på trods af de svære forhold lykkedes det dem at fange 40 havørreder og 20 bækørreder, som går på et dambrug indtil de kan stryges for rogn.

Hen mod slutningen af elektrofiskeriet var de ved at tage en mindre havørred op i nettet, da der kom en kæmpefisk halvt fri af vandet. Alle var målløse – så stor en fisk havde man aldrig før set i Ryå! Fisken havde dog så meget fart på, at det var umuligt at holde den, så med en kæmpebølge forsvandt den nedstrøms.

Efter godt 200 meter kom den til syne igen, og denne gang fik Jens Erik Jensen den i nettet. Der lød højlydte jubelråb fra folkene alt i mens Jens Erik kæmpede for at løfte fisken ind i båden. Da han fik hjælp lykkedes det til sidst. Det viste sig, at det var en hanlaks på intet mindre end 135 centimeter! D.C. Dinesens lakserekord fra Skjern Å var 136 centimeter og vejede 26,5 kilo. En anden kæmpefisk fra Skjern Å på 24 kilo var 127 centimeter. Den største laks fra den norske elv Namsen vejede 31,5 kilo og var 138 centimeter lang, så laksen fra Ryå er virkeligt en af de største, der gennem tiderne er fanget i Danmark!

Se filmen af laksen her.

    Modtag fiskepost med nye artikler

    Nu er du tilmeldt.

    Share This