Thomas Hansen med den største af i alt 23 havørreder fanget på tre ture i august. Fiskene blev fanget fra båd på forskellige kystpladser, og de huggede på Hansen Stripper blink i forskellige farver.31.08.10 – THOMAS HANSEN har fanget ikke færre end 23 havørreder på de sidste tre ture. Han har fisket fra hans båd, og har brugt en masse tid og energi på at opsøge fiskene. Sidste tur gik til Asnæs og Røsnæs, hvor det blev til otte fisk med den største på 2,4 kilo. Fiskene var i super kondition, og de blev alle fanget på Hansen Stripper blink i farverne Silver/black og Red/black.

Vandtemperaturerne er nedadgående, og selvom efterårets havørreder til tider kan være svære, er der nu meldinger om fine fangster fra både fjordene og de åbne kyster. Ofte vil man kunne se fiskene trække langs kysterne, og hugger de ikke uden videre, så prøv små fluer eller mikroblink i kradsbørstige farver. Flere af kystens fisk smider allerede huginstinktet inden de entrerer åerne, og så skal de provokeres til hug.

Se eventuelt mere her: www.hansen-lures.com

    Modtag fiskepost med nye artikler

    Nu er du tilmeldt.

    Share This