Der var masser af interesserede købere ved Dansk Grejsamler Klubs grej-loppemarked i Tårnborg Forsamlingshus den 19. marts. Et af klenodierne var dette tunfiskesæt fra 1951, som klubbens kasserer Flemming Lundberg Petersen her præsenterer.

26.4.2011 – DER VAR TRÆNGSEL i Tårnborg forsamlingshus ved Korsør, da Dansk Grejsamler Klub i midten af marts afviklede deres årlige sjællandske grejsamlertræf.

– Lørdag var der grej-loppemarked, og der var virkelig trængsel omkring bordene med de mange mere eller mindre sjældne effekter. Her blev handlet og byttet på livet løs. Nogle fandt et par billige poser kystblink, andre en speciel fiskestang til samlingen. Selv fandt jeg et voksent havhjul, som passer godt til min tur på Det gule Rev i denne måned, beretter Jørgen Christensen, Fisk & Fri’s lokalredaktør for Vestsjælland.

    Modtag fiskepost med nye artikler

    Nu er du tilmeldt.

    Share This