Rasmus Jensen fra NS48 tog denne gedde på 7,7 kilo på en juniortur den 22. maj.MAJ HAR VÆRET en lidt blandet oplevelse med gedderne i år, fortæller Rasmus Jensen fra NS48.

Et par dage efter fulgte Rasmus op med denne gedde på 106 centimeter og 9,6 kilo.

Efter en nul tur på premieredagen og et par ture med mindre fisk i den første del af måneden var fiskefeberen langt fra kureret, da der igen var klubtur med NS48’s juniorer den 22. maj. Denne gang gik turen til klubbens stræk ved Ladby.

Dagen bød på masser af aborrer, der blev spottet flere sudere og andre fredfisk i det usædvanligt klare vand. Tre gedder kom på land – alle taget af Rasmus Jensen. Største var et flot eksemplar på 7,7 kilo, der gav en god fight med flere nervepirrende ture i åkanderne.

Torsdag den 24. maj var Rasmus Jensen ude og nyde sommervejret et par timer ved NS48’s stykke af Susåen ved Gerdrup. Her var der knapt så mange hug, men da det kom viste det sig at være ventetiden værd.

– I det helt klare vand så jeg pludselig et moster rejse sig fra dybet og indhalere den højtgående wobler. Efter en ret kort, men meget tung fight kom fisken lige akkurat i nettet, hvor den spyttede wobleren ud og næsten nåede tilbage til friheden. Med nød og næppe kom den dog på land til en hurtig opmåling. 106 centimeter og 9,6 kilo. Et hug der var værd at vente på og dejligt at se så flotte fisk i vores "lokale flod", slutter Rasmus Jensen.

    Modtag fiskepost med nye artikler

    Nu er du tilmeldt.

    Share This