Poul Børge med en fin lille premiere grønlænder. ØRREDPREMIEREN er idag en realitet i mange vandløb, og vi har netop fået en dugfrisk rapport fra Poul Børge Sørensen, der klokken 15 kom hjem fra åen. – De fleste vandløb i det nordjyske har første fiskedag d. 16 januar, så selvfølgelig måtte jeg ud idag og teste åen – uanset hvad termometeret viste. Fiskene var tilsyneladende også ligeglade med, om der var minusgrader på landjorden – de var nemlig i bidehumør. Et par timers fiskeri om eftermiddagen gav en enkelt grønlænder lige over

de 40 cm. Derudover lod en nedgænger sig friste af spinneren Mepps Black Fury str. 3. Det var kun et par enkelte andre fiskere, der trossede kulden og lod sig lokke ud til Elling å, hvor vandet var ganske let grumset, slutter Poul Børge Sørensen sin beretning til Fisk & Fri.

Til alle jer der er ude nu – vi glæder os til at høre jeres ørredrapporter de næste par dage.

    Modtag fiskepost med nye artikler

    Nu er du tilmeldt.

    Share This