jens-aborre

Miljø og fødevareminister Esben Lunde Larsen har netop præciseret, at et af målene med Vandområdeplanerne 2015-21 er at restaurere 24 udvalgte forurenede søer – typisk med biomanipulation eller aluminiumsbehandling. Men er det nu også så fantastisk? – Det generelle billede, vi har set i forbindelse med biomanipulation gennem årene er, at det kan forbedre vandkvaliteten i en kortere årrække, men også, at det kun sjældent har en effekt set over en længere årrække. Endvidere – når man fjerner rovfiskenes fødegrundlag, er det helt forventeligt, at det vil begrænse deres biomasse, udtaler professor Kaj Sand-Jensen fra Ferskvandsbiologisk Laboratorium på Københavns Universitet.

Netop dette er omdrejningspunktet i Marcus Krags debatartikel i april udgaven af Fisk & Fri, der er på gaden 31. marts. For flere søer har resultatet af biomanipulationer nemlig været en nedgang i rovfiskebestandene, fordi man fjerner fødegrundlaget – bl.a. Sjælsø og Søndersø på Sjælland. – Biomanipulationen har været en katastrofe for vores predatorfiskeri i de to søer, siger Bent Laursen, formand for LF, der er en af landets største søforeninger. Og ikke nok med at rovfiskebestandene er kollapset – de få fisk vi fanger er i ekstremt dårlig kondition på grund af fødemangel.

Fisk & Fri har interviewet DSF om bl.a. dette – også i aprilnummeret – og her fremgår det, at organisationen tilsyneladende slet ikke er klar over, at der allerede er set flere eksempler på kollaps i rovfiskebestandene efter biomanipulationer. Med DSF´s høringssvar til Vandområdeplanerne 2015-21, hvor der gås ned i de mindste detaljer omkring bl.a. vandløbene, nævner DSF slet ikke de potentielle negative konsekvenser, det kan have for både specimen- og predatorfiskeriet, at foretage biomanipulationer. Alt dette signalerer, at DSF tilsyneladende ikke mener, at en kritisk holdning til biomanipulation er særlig vigtig.

DSF gør rigtig mange gode ting for dansk lystfiskeri – især når det drejer sig om ørred og laks. Men det er bekymrende, at DSF har så lidt føling med, hvad der foregår indenfor dansk søfiskeri. Som de selv siger i ovennævnte artikiel; det er en prioriteringssag. Javel – men, hvis det er attituden overfor de danske søfiskere, så kan man måske også godt forstå, de mange tusinde søfiskere, der gennem en årrække har meldt sig ud af forbundet.

Hvis DSF fortsat skal kalde sig et forbund for alle landets lystfiskere, mener jeg det er på tide, at DSF´s ledelse vågner op til dåd – og gør en meget mere synlig, proaktiv og resultatorienteret indsats for dansk søfiskeri.

Vi ses derude – Jens Bursell