Set med fiskens øjne

    0
    89

    Foto-BHvad ved du egentlig om fiskens syn, og hvordan det kan udnyttes til at effektivisere dit eget fiskeri? Følg med biolog Kasper Ramkjær

    Tekst: Kasper Ramkær

    Når lys går fra luft til vand – og omvendt – brydes det, hvilket vil sige, at retningen på lyset ændres. Fisken kan sagtens se over vand – men billedet forvrænges ofte af bl.a bølger og bevægelse i vandet
    Når lys går fra luft til vand – og omvendt – brydes det, hvilket vil sige, at retningen på lyset ændres. Fisken kan sagtens se over vand – men billedet forvrænges ofte af bl.a bølger og bevægelse i vandet

    ØJET er vidt forskellige udformet hos forskellige arter af fisk. Havets pelagiske rovfisk, som makreller og sejlfisk, har et veludviklet og detaljeret syn, mens hulelevende fisk kan være totalt blinde. Fisk som lever på dybt vand kan have overdimensionerede øjne for at kunne indfange den minimale lysmængde. Hos andre fisk, som eksempelvis maller, er øjnene små og dårligt udviklede, da et skarpt syn ikke er nødvendigt for at fange føden. Øjnenes udformning er altså opstået som evolutionære tilpasninger til fiskens liv. For at kunne forstå og udnytte fiskens syn optimalt under sit fiskeri, er lidt basis viden om øjet interessant:

    LYS er elektromagnetisk stråling eller fotoner. Elektromagnetisk stråling kan opfattes af øjet og beskrives som ændringer i elektriske og magnetiske felter, der udbreder sig som bølger. Det for os synlige lys har en bølgelængde på 380-700 nanometer. Fisken kan opfatte bølgelænger (farver) indenfor et lidt større spektrum end mennesket – nemlig 320-740 nm. Mange fiskearter kan således opfatte bølgelængder i den del af uv-spektret, som kaldes UV-A spektret på 320-380. Det er ikke sandsynligt, at fisk opfatter lavere UV-bølgelængder, da størstedelen af disse absorberes i atmosfæren og kan have stor skadevirkning på celler.

    Når lys rammer en genstand absorberes nogle bølgelængder, mens andre reflekteres. Øjet registrerer det lys som reflekteres, og sansningen opfattes i hjernen som eksempelvis blå. En gedde reflekterer derfor grønlige nuancer, mens de øvrige farver absorberes. Absorberes alle bølgelængder opfattes farven sort.

    En fisk, der står dybere, bør man nærme sig mere varsomt end en fisk, der står højt, fordi førstnævnt har et større »synsvindue«.
    En fisk, der står dybere, bør man nærme sig mere varsomt end en fisk, der står højt, fordi førstnævnt har et større »synsvindue«.

    FISKEØJETS OPBYGNING. Øjet hos fisk og mennesker er grundlæggende ens opbygget. Lyset passerer gennem hornhinden, pupil og linse, hvor det afbøjes. Billedet dannes i et punkt på nethinden, som er væggen bagerst i øjet. Den er besat med sanseceller, som opfatter lyset. Afbøjningen i linsen er nødvendig for at få samlet lyset fra en genstand i et punkt på nethinden, da billedet ellers bliver uskarpt. Den største forskel på fiskens og menneskets øje er, at fisken stiller skarpt ved at bevæge en rund linse tættere eller længere væk fra nethinden. Mennesket justerer ved, at små muskler krummer linsen mere eller mindre

    Har du kogt en fond på eksempelvis torskehoveder, ligger der ofte et par små, hvide kugler i bunden af gryden. Det er fiskens linser. Da der pga. af partikler i vandet ofte er begrænset sigtbarhed, er fiskens syn oftest indstillet, så den stiller skarpt på objekter tæt på – også kaldet nærsyn. Skal man derfor tiltrække fiskens opmærksomhed på afstand, kan kradse farver, stor kontrast og stor bevægelse af agnen være en fordel, mens finliret kan bruges, når man mener at have lokaliseret fisken.

    Selv når der ikke er direkte udsyn fra fiskens øje til fiskeren, vil fisken ofte kunne se én alligevel – fisken vil blot se en illusion af en fisker, der er højere oppe og tættere på end i virkeligheden.
    Selv når der ikke er direkte udsyn fra fiskens øje til fiskeren, vil fisken ofte kunne se én alligevel – fisken vil blot se en illusion af en fisker, der er højere oppe og tættere på end i virkeligheden.

    SYNSVINKLEN er forskellig fra menneskets. Fiskens øjne er oftest placeret på siden af hovedet, modsat mennesket, hvor øjnene er orienteret fremad. Det betyder, at fisken kun kan se et byttedyr – eller en agn – med begge øjne, hvis den befinder sig i en vinkel på ca. 30 grader foran og over fisken. Kun i dette felt kan fisken bedømme afstande og retning på byttet, og derfor angribe det præcist. Her udløses hugrefleksen altså lettest. I alle øvrige vinkler ses agnen kun med ét øje, og der registreres kun bevægelse. Det vil altså sige, at fisken kan se agnens bevægelser hele vejen omkring den. Har man lavet et upræcist kast, som ikke ligger foran fisken, er der ingen grund til at køre agnen hurtigt ind for at lave et nyt kast – med fare for at skræmme fisken, eller få agnen til at bevæge sig unaturligt. Fisken kan sagtens lokkes til at vende sig, selvom agnen kører bag den. Fisken har dog en blind vinkel bagved og under sig, da øjnene oftest er orienteret en smule frem og op, hvilket kan udnyttes ved at nærme sig fisken bagfra, som man så ofte gør det ved fx opstrøms spin.

    FISK KAN OGSÅ SE OVER VANDET, men når lys går fra luft til vand – og omvendt – brydes det, hvilket vil sige, at retningen på lyset ændres. Det har stor betydning for, hvordan fisken ser genstande over vand. Lyset som reflekteres fra fiskeren på bredden, brydes i overfladen og »knækker« ned mod fiskens øje, så den får et komprimeret billede af verden over overfladen. Fiskerens bevægelser på bredden vil altså kunne registreres, selvom der ikke er direkte udsyn fra fiskens øje til fiskeren. Fisken vil blot se en illusion af en fisker, der er højere oppe og tættere på end i virkeligheden. Rolige bevægelser er derfor en fordel, når man nærmer sig fiskevandet, selvom man ikke selv kan se fisken. Tag derfor altid et par kast, før du når bredden ved fx åen, da ørreden kan være sky. Spotter man en fisk, vil lysets brydning gøre, at fisken ser ud til at være højere oppe i vandet og længere væk, end den reelt er. Fluefiskeren, der med polaroidbriller har spottet en ørred eller sky multe, skal altså kalkulere med dette, når fluen skal lægges præcist foran fisken.

    En fisk som denne, kan kun kan se et byttedyr – eller en agn – med begge øjne, hvis den befinder sig i en vinkel på ca. 30 grader foran og over fisken.
    En fisk som denne, kan kun kan se et byttedyr – eller en agn – med begge øjne, hvis den befinder sig i en vinkel på ca. 30 grader foran og over fisken.

    HVAD ER FISKENS VINDUE? Lys der rammer en spejlblank vandoverflade vil reflekteres 100%, hvis vinklen mellem overfladen og lysets retning er tilstrækkelig lille (48,5° på lodret). Dette gør, at man i eksempelvis waders vil opleve, at kunne se ned gennem overfladen omkring sig selv, mens man blot et par meter væk kun ser refleksionen fra himlen. Det samme gælder for fisken under vand. Fisken vil altså kunne se op gennem overfladen i et kegleformet synsfelt, som kaldes »fiskens vindue« (se figur). Uden for dette vindue vil den se et spejlbillede af bunden, da dette lys reflekteres i overfladen (igen pga. den lille vinkel mellem overflade og lysretning). En fisk der står højt i vandet vil derfor have et lille vindue, mens fisk der står dybere vil have et større vindue. Dette gør, at man bør nærme sig en fisk, der står dybere mere varsomt end en fisk, der står højt. Er der bølger på vandet er vinduet mindre klart defineret, da brydningen sker i forskellige vinkler på bølgerne.

    Laksefisk i en størrelse man gider fange har først et effektivt UV-syn, når de indleder deres gydevandring.
    Laksefisk i en størrelse man gider fange har først et effektivt UV-syn, når de indleder deres gydevandring.

    SER FISKEN FARVER? Fisk bruger i høj grad farver til signalering og camouflage. Tænk blot på ørredfisk og hundestejlers farvestrålende yngledragter, eller geddens grøn-gule tegninger, der gør, at den falder i et med vegetation. Derfor har det altid været antaget, at fisk ser farver, selvom der findes en del arter af pattedyr, som ikke ser farver – eksempelvis tyren… Senere er det blevet påvist, at fiskens øje både indeholder stav- og tap-celler. Stavceller er meget lysfølsomme og registrerer lysintensiteter, mens tapceller kan registrere lys med forskellig bølgelængde, og derfor forskellige farver. Tap-celler kræver meget lys, og virker ikke om natten. Fisk og mennesker ser altså kun i sort-hvid om natten og ved lave lysintensiteter. Af samme grund er det en fordel, at bruge agn, der danner en tydelig silhuet, når man fisker om natten – eksempelvis en stor, sort flue, som strippes i overfladen. Nataktive fisk vil ofte have mange af de lysfølsomme stavceller, da de skal udnytte den meget lille lysmængde. Omvendt har fisk som er aktive om dagen ofte mange tapceller, da der er lys nok til at de forskellige farver kan registreres.

    HVAD SKER DER PÅ DYBT VAND? Fisken kan altså registrere farver, men ikke alle farver findes overalt i vandsøjlen. Lys med de korteste bølgelængder trænger længst ned i vandet. Dette er især grønt og blåt. Derfor vil alt fremstå grønligt, blåligt og sort på større dybder. Lys med længere bølgelængder absorberes højere oppe i vandsøjlen. Eksempelvis forsvinder rød farve allerede ved 5-10 meter, mens blåt kan trænge ned til flere hundrede meters dybde. Fisker man en dag på Øresund på 35 meter med en rød pirk, vil denne ikke kunne opfattes som rød af fisken, da der ikke er noget rødt lys at reflektere. Pirken vil fremstå i en grålig nuance – som det dog ikke kan afvises, at fisken falder for… Af samme grund er en del dybt­havsfisk og dybthavs-rejer røde, da de så netop ikke reflekterer lys på større dybder, hvilket gør dem bedre camouflerede. Dybthavsfisk har oftest kun stav-celler, som registrerer lysintensitet, da der ikke er forskellige farver at registrere. I den senere tid er der kommet en del fluorscerende og UV-reflekterende agn på markedet. Et eksempel på, at fisk opfatter UV-lys er studier af koralrevsfisk, som bruger dette til at genkende artsfæller og rivaler. Et andet kendt eksempel er, at Atlanterhavs laks, havørred og regnbue­ørred mister de celler i øjet, som registrerer UV-stråling, inden for det første år af deres liv i åen, men genvinder egenskaben under gydevandringen. Effekten af UV-agn afhænger altså helt af situationen – og hvor fisken befinder sig i sin livscyklus. UV stråling trænger ikke langt ned i vandet . Hvor langt afhænger af UV-bølgelængden, men er der UV-stråling vil denne reflekteres af agnen, hvilket nogle fisk altså kan opfatte. Fluorscerende agn lyser af sig selv, og vil være mere synlige på større dybder, men om disse agn fanger bedre, er der stadig delte meninger om

    Synet hos de fleste fisk har den bedste opløselighed i det blå spektrum, da det blå lys trænger længst ned i vandet. Fisken er derved sikret et detaljeret syn på dybere vand også.
    Synet hos de fleste fisk har den bedste opløselighed i det blå spektrum, da det blå lys trænger længst ned i vandet. Fisken er derved sikret et detaljeret syn på dybere vand også.

    Hvordan udnytter fisken farver til camouflage? Pelagiske fisk bruger farver til camouflage ved at have en lys bug og mørk ryg samt glinsende skæl, som reflekterer meget lys. Herved bliver fisken mindre kontrastfuld i forhold til omgivelserne. Eksempelvis vil fiskens lyse bug gøre, at den er svær at se nedefra, da lyset kommer ovenfra. Nogle fisk har evnen til at antage farver efter deres omgivelser. Dette gøres ved at øjet registrerer omgivelserne, som bearbejdes i hjernen. Herefter sendes besked til pigmentcellerne i fisken skind. Hvis pigmentkornene i disse celler trækker sig sammen, vil fisken fremstå lysere, mens en spredning af pigmenskornene vil gøre fisken mørk.