Blekinge byder på kilometer efter kilometer af jomfruelig kyst. Her er tusindvis af lavvandede vige, holme og skær samt ikke mindst masser af fisk, hvor de største er XXL. Det er, hvad der venter geddefluefiskeren på den anden side af Sundet… At det hele så forgår vadende i lavt og sprit klart vand gør ikke oplevelsen mindre. Følg med Marc Skovby på geddejagt i Blekinges skærgård.

Tekst: Marc Skovby Foto: Marc Skovby og Henrik Petersen

Det kan være en fordel at have et par forskellige setup’s rigget til, for at gøre fiskeriet mere fleksibelt. Fx en intermediate line til at supplere den flydende, når der fiskes i høje bølger eller på kanter.

Det kan være en fordel at have et par forskellige setup’s rigget til, for at gøre fiskeriet mere fleksibelt. Fx en intermediate line til at supplere den flydende, når der fiskes i høje bølger eller på kanter.

SKYERNE DRIVER ROLIGT over himlen og lader i korte glimt solen slippe igennem. Den jævne vind kruser fint overfladen og får de bløde bølger til at skvulpe let op over de talrige sten, der bryder overfladen ude i vigen. På vejen ud til revet bliver et par rastløse kast lagt ud over den sparsomt beplantede sandbund og hurtigt afslører et par hornfisk deres tilstedeværelse.

På trods af deres optimisme lykkes det dem dog ikke at indhalere min #2/0 Flashy Deciever, og ligeså hurtigt som de er dukket op, forsvinder de igen. Langsomt nærmer jeg mig revet og ligger et par kast på siderne af det. Hugget udebliver, og først da fluen et par kast senere svømmer forførende mellem revets inderste sten, afslører en god fisk sin tilstedeværelse i en hvirvel. Med en hungerende iver efter min flue presser den kroppen halvt fri af vandet og hugget forplanter sig gennem linen, som strammes og et dyb sug forplanter sig ned i håndtaget. Inden stangen rejses bliver det hele slapt igen.

En grov gedde fra Blekinges skærgård – grunden til flere og flere danskere kører over broen med fluestængerne i bilen.

En grov gedde fra Blekinges skærgård – grunden til flere og flere danskere kører over broen med fluestængerne i bilen.

MIN PULS kører på max, og skuffelsen holdes kun på standby af håbet om endnu en chance… Et nyt kast ligges ud og hele scenariet gentager sig, men denne gang sørger et solidt stripstrike for, at stang og line forbliver spændt. Min far, som har stået lige bag mig og iagttaget hele seancen fornemmer, lige som jeg selv, at det er en af revets rigtig gode fisk, vi har lagt os i lag med. Efter flere udløb mod revets trygge stensætning og flere dramatiske rusk med hovedet, kan jeg gribe fat om halen på en 111 centimeters svensk brakvandsgedde. De gule og grøn­lige nuancer reflekteres smukt i lyset gennem det klare lave vand, og for et øjeblik står tiden stille, og de mange opslidende timers opsøgning giver nu mening.

Efter nogle hurtige billeder sendes hun retur mod Østersøens brakke vande. Jeg når kun lige at slippe grebet om fisken, og begynde at afspille oplevelsen på nethinden, da der lyder et brøl længest ude fra revet. Opslugt af hele scenariet har jeg knap sanset, at min far har listet sig ud på revet igen og søsat sin flue. Hans stang bøjer faretruende mod enden af revet og kun et par langsomme men dybe stød i klingen, afslører, at det ikke blot er en af revets mange sten, fluen har plantet sig i. Inden jeg rigtig når at opfatte hvad der er under opsejling, retter stangen sig ud og linen bliver slap igen. Han slår armene opgivende ud. Tydeligt påvirket af situationen lyder et rystet, men roligt jysk klingende »den var go’« fra min far, som afslører, at det tydeligvis var endnu en af Blekingekystens seriøse gedder, der havde været på rov på det lave vand.

114 cm grov kystgedde vadefisket fra et af de utallige rev. Med hele Østersøen som spisekammer og med masser af kystnært liv, er der chancer for rigtigt store fisk selv på helt lavt vand.

114 cm grov kystgedde vadefisket fra et af de utallige rev. Med hele Østersøen som spisekammer og med masser af kystnært liv, er der chancer for rigtigt store fisk selv på helt lavt vand.

LANGS DE SYD OG ØSTVENDTE svenske kyster ligger der ubeskriveligt mange kilometer utroligt giftigt geddevand. Specielt Blekinges kyster er oplagte at besøge for en dansk geddefreak med lidt salt i blodet. Tusindevis af holme, skær, pynter og vige former kystlinjen og danner ramme om noget af det mest storslåede fluefiskeri efter gedder, der er at finde i Skandinavien.

De fleste lokale og tilrejsende fisker fra båd, hvor det er nemt og hurtig at affiske store områder. Vadefiskeriet virker derimod til at være dyrket af færre. Selvom bådfiskeriet til tider er vadefiskeriet langt overlegent grundet dets mobilitet, er vadefiskeriet en lidt overset og ganske effektiv måde at komme i kontakt med gedderne på. Personligt synes jeg det giver en mere fuldendt følelse af mand mod fisk, i sin simpleste form, når man står i knædybt vand og ser en bule rejse sig bag fluen, for sekunder efter at se fluen forsvinde ned i et tandbesat gab.

At vadefiske fra de svenske kyster bevæbnet med fluegearet, handler dog langt fra kun om mange og store fisk. Faktisk kan der ofte være langt imellem de store, og det kræver ofte mange opslidende timer at finde de rigtig gode pladser med godt fiskeri. Til gengæld er fiskeriet meget visuelt i det klare vand, hvor gedderne ofte viser sig før eller i selve hugget. Og så går det hele bare lidt hurtigere i det brakke, end i det mørke mosevand. Selv om det i første omgang måske kan virke lidt uoverskueligt, vil man de fleste områder kunne finde pladser, der kan byde på et ganske fint geddefiskeri.

C&R er en del af fiskeriet der ovre. Mange steder har bestandene i flere år lidt under garnfiskeri og på grund af dette har de svenske myndigheder indført et max mål på 75 centimeter, der er med til at sikre de store hunner, som er vigtige for bestandenes fremtid.

C&R er en del af fiskeriet der ovre. Mange steder har bestandene i flere år lidt under garnfiskeri og på grund af dette har de svenske myndigheder indført et max mål på 75 centimeter, der er med til at sikre de store hunner, som er vigtige for bestandenes fremtid.

Ligesom ved vores hjemlige havørredfiskeri handler det først og fremmest om at finde de pladser, hvor fiskene optræder inde for en vadefiskers rækkevide. Dernæst gælder det om at finde de pladser hvor fiskene opholder sig under de givne forhold. Dette betyder ofte at flere pladsskift er en del af fiskedagen. En tur på Google Earth og et detaljeret vandrekort eller en god GPS er ofte uundværelig i jagten på nye pladser, og tiden brugt på studeret området »oppe fra«, inden man farer forvildet ud i landskabet, vil ofte betale sig.

ALT AFHÆNGIG AF ÅRSTID, VIND OG VEJR, vil det ofte være både større og mindre vige eller pynter, der kan være interessante at udforske. Ligesom ved så meget andet fiskeri, er det vigtigste element i en god plads, variation. Uanset om det er spredte sten med varierende tæthed, vegetation i varieret højde og fylde eller en blanding af begge dele, er disse vigtige og vil stort set altid være at finde på de pladser, hvor der er fisk at fange.

Selv små pladser kan holde store fisk. Denne gedde på 111 cm tog fluen ved et mindre rev kun omgivet af sand – fluen var selvfølge kulsort.

Selv små pladser kan holde store fisk. Denne gedde på 111 cm tog fluen ved et mindre rev kun omgivet af sand – fluen var selvfølge kulsort.

De små vige byder i reglen på fisk, hvis blot der er vegetation og eller sten spredt jævnt over bunden uden at være for kompakt. Ofte holder den lave vegetation på det helt lave vand en del mindre fisk, men man skal dog aldrig glemme, at store gedder elsker små gedder, og der er ofte en voksen fisk på rov i nærheden af de områder, hvor de små holder til. En grovere struktur på bunden som større sten, blæretang eller andet højere bevoksning holder ofte fisk i mere blandede størrelser og en jævnt dækket bund af skiftevis vegetation og store sten sætter rammen for et perfekt bagholds revir for gedderne. Disse områder er altid oplagte at bruge lidt tid på, uanset om det ligger på yderkysten eller i bunden af den mindste vig.

YDERKYSTERNE byder ofte på en grovere bund og er mange steder meget stenede og kompakte. Selvom disse pladser også holder fisk er det ofte færre og de er sjældent særligt givtige, da det tager lang tid at dække vandet pga. af besværlig vadning. En anden ulempe er, at det kan være svært at komme tæt nok på fiskene, da man nemt vælter sten mod hinanden og derved skræmmer fiskene bort. Der findes dog flere stræk på yderkysterne, hvor bunden åbner mere op, og hvor der kan ligge deciderede rev ud fra kysten på en ellers åben og mindre interessant bund. Disser små oaser holder ofte fisk og kan i perioder have en tendens til at holde lidt større fisk. Selv ganske små rev er som regel særligt interessante i efteråret samt det senere forår, når fiskene igen har forladt de laveste vige.
Det helt lave vand i vigene er specielt i foråret op til gydningen særligt interessante. Her samles fiskene ofte i store mængder længst inde i bunden af de lave vige, hvor vandet først varmes op af den spæde forårssol.

FISKERIET foregår i store træk som kystfiskeriet herhjemme, dog med den forskel at her fiskes der ofte til udsete standpladser mellem store sten og pynter, mens det åbne vand dækkes på samme måde, som når det er kysten, blanke ørreder der står for skud. Gedderne her ynder, lig med alle andre steder, ofte at stå på lur, så bevægeligt fiskeri er essentielt for ens succes.

Vind og vejr spiller også en stor rolle i det lave og klare vand. Dage med høj sol og blank overflade kan ofte være dræbende for fiskeriet, ligesom stærkt faldene temperaturer kan sætte huggene på stand by i en periode. Her kan det ofte betale sig af eksperimentere med såvel farver på fluerne som indtagnings teknik eller måske endda fiskedybden.

Sort går aldrig af mode, heller ikke blandt de svenske gedder.

Sort går aldrig af mode, heller ikke blandt de svenske gedder.

Fluer til brakvandsgedder
Diskrete fluer er vejen frem. I dag består kun få af mine fluer af store mængder flash og kun i kombination med enten syntetiske fibre eller natur materialer. De mere ­diskrerete farver som grønlige, brunlige og specielt sorte fluer har efterhånden overtaget æsken.
Jeg benytter ikke store kroge – og oftest ligger de i str. 1, 2 og 1/0 spektret. De små kroge muliggøre lange kast og ofte hugger fiskene langt ude, og her er en mindre krog ofte lettere at sætte i de hårde kæber, specielt på mit lidt lettere grej. En anden meget vigtig grund er også, at mindre kroge vejer mindre og giver fluen et længere svæv på det lave vand, hvilket tillader dig at fiske fluen flere steder.

Grejet til brakvandsgedderne
Grejet adskiller sig ikke synderligt fra det almindelige ferske geddefiskeri. Selv bruger jeg klasse 5, 6 og 7 alt efter vind og hvilken plads jeg fisker. Mange andre foretrækker tungere stænger, men det er en personlig præference. En flydeline dækker stort set alle pladser, der kan dækkes ved vadefiskeri og om det er skydehoved eller WF-line er igen en smagssag. Selv fortrækker jeg WF-liner, da jeg syntes de har den største fleksibilitet i distance og gør det nemmere at vinkle kast ind imellem sten på det lave vand. Forfangene svinger mellem 8 og 11 fod alt efter forhold. Fælles for dem alle er, at de er monteret med et stykke titanium og en diskret lås – fx en No Knot Fas Snap.