Ny ledelse hos Atlantik Travel

Tina er hverken fanatisk lystfisker eller storvildtjæger, men hun brænder for at virkeliggøre kundernes rejsedrømme og har gjort det siden 1991, hvor hun debuterede i rejsebranchen.
11.02.2010 - TINA JEPPESEN har overtaget direktørposten i Danmarks største fiskerejsebureau Atlantik Travel A/S efter Mikael Thiesen, der stiftede bureauet i år 2000. Tina er også er direktør for Atlantik Travels søsterselskab Limpopo Travel A/S, der også står for driften af Diana Jagtrejser.
Siden 2003 har Tina beklædt direktørposten i Limpopo Travel A/S – Skandinaviens største jagtrejsebureau med godt tyve medarbejdere i Svendborg og i Sydafrika.
"Atlantik kører naturligvis videre som en selvstændig enhed med dedikerede medarbejdere, men samarbejdet med vor øvrige virksomhed bliver langt tættere end hidtil. Bl.a. vil Atlantiks kunder i den forbindelse nyde godt af vores mangeårige erfaring i at få den ofte komplicerede logistik i skræddersyede adventure-arrangementer til at klappe. Vi er også overbeviste om, at de øvrige medarbejderes store rejseerfaring vil fremme udviklingen af nye spændende fiskerejseprodukter", udtaler Tina Jeppesen, der i den daglige drift af Atlantik bistås af Rasmus Braun (salg), Andrew Evans (fiskefaglig ressource) og Nicole Brænder, der har solid erfaring som rejsesupporter og vil stå for alle de forskellige bookinger, der er nødvendige for at få fiskerejserne til at gå op i en højere enhed.
Atlantik Travel A/S vil fortsat trække på det korps af danske fiskeguider, som virksomheden har bygget op igennem årene, ligesom netværket af internationale samarbejdspartnere bliver plejet og udviklet løbende. "
Vi har et fantastisk samarbejde med en lang række uhyre fiskekyndige mennesker – det har vi naturligvis tænkt os at fortsætte med", slutter Tina Jeppesen, der ser frem til at kunne tilbyde eventyrlystne kunder hele paletten af naturrelaterede oplevelsesrejser.