Hektisk geddefiskeri

Torben Smedegaard havde et hektisk geddefiskeri i starten af februar. På to ture fangede han hele tre gedder over de magiske ti kilo med denne på 13,5 kilo og 115 centimeter som den største.

Torben Smedegaard med to ti-kilos gedder på henholdsvis 12,1 kilo og 10,9 kilo, taget på død makrel.
3.3.2011 – DA ISEN BRØD i starten af februar måned var mange af landets lystfiskere hurtigt ude ved vandene. En af dem var geddefiskeren Torben Smedegaard, der på blot to ture har fanget en imponerende stribe gedder – her i blandt tre gedder over 10 kilo!
– Da isen var brudt på søerne havde jeg fredag den 11. februar mulighed for en formiddags fiskeri på en mindre midtjysk sø, fortæller Torben. – Det skulle vise sig at være en god idé at tage ud denne dag, da jeg fandt et område med mange hugvillige gedder. De to største fisk blev disse to vejede og målte henholdsvis 10,9 kilo og 107 centimeter og 12,1 kilo og 110 centimeter. Fiskene blev taget med 20 minutters mellemrum, og på grund af det hektiske fiskeri lå den første gedde på 10,9 kilo i en keepsack, da jeg fik den anden. Derfor fik jeg mulighed for at tage et superfedt geddebillede, fortsætter Torben.
– Da genboens knægt, Søren Andersen på 13 år, hørte om fiskene var han klar på en tur lørdag den 12. februar. På denne tur fangede han gedder på 4, 5, 7 og 9,5 kilo, hvorefter han udbrød: "Nu kan jeg ikke mere. Nu må du godt fange dem fra nu af!" Jeg sluttede dernæst af med en flot tyk geddemadamme

Da Søren Andersen på 13 år hørte om fangsterne var en helt klar på at tage med på en tur! Her fik han gedder op til 9,5 kilo!
på hele 13,5 kilo og 115 centimeter. Det var nogle super fede geddedage, og det var dejligt lige at nå lidt fiskeri inden søerne igen lukkede til, slutter Torben.
Alle fisk blev fanget på spin og medefiskeri med døde makreller som agnfisk.