Fra udspring til udløb
22.6.2011 – DET ER NU 11. GANG at Karup Å Sammenslutningen kan præsentere den store fiskekonkurrence "Fra udspring til udløb", der løber af stabelen fra den 12. til den 14. august 2011.
Konkurrencen er åben for alle og giver en unik mulighed for at kunne fiske langs det meste af Karup Å, der er et af de bedste havørredvandløb i Europa. Deltagerbevis til konkurrencen kan købes hos
Grejbiksen i Trige,
Seatrout Jagt & Fiskeri i Herning,
JAFI i Viborg samt hos Ole Købmand i Hagebro og Jespers Grejbiks i Vormstrup. Alternativt kan du udprinte og indbetale
dette girokort, der også gælder som deltagerbevis. Betaler du fiskekort inden den 1. juli er prisen 200 kroner og køber du fiskekortet efter den 1. juli er prisen 250 kroner.
Der er i år præmier for 75.000 kroner, og konkurrencens hovedsponsorer er Grejbiksen Trige og Scierra. Overskuddet går ubeskåret til vandløbsrestaurering i Karup Å. Efterfølgende spisning og indvejning samt præmieoverrækkelse finder sted ved Trevad Ørredpark, Møllevej 1, 7800 Skive. Læs mere på
www.karupaa.dk.