Fisk & Fri giver en fadøl

Både i Bella byder i år på et væld af spændende aktiviteter for lystfiskeren - blandt andet DM i fluekast, fluebinding, foredrag og grejdemonstrationer.
25.02.10 – SÅ ER DET DENNE WEEKEND, at dette års udgave af Både i Bella skydes i gang, og hvis du er abonnent og kommer forbi Fisk & Fri's stand giver vi en fadøl fra Svaneke Bryghus. Er du ikke abonnent i forvejen kan du selvfølgelig blive det på standen.
Fra og med lørdag d.27 og frem til søndag d.7.marts vil Bella Centeret emme af stemning, både, fiskeri og ikke mindst fiskesnak. Fisk & Fri's redaktion vil være stærkt repræsenteret med en stand, hvor der særligt i weekenderne vil være masser at komme efter for lystfiskeren – og altså også en forfriskning på fad til de tørstige.
Du finder et fyldigt program over de mange og forkelligartede lystfiskeraktiviteter på messen
her, og er du nysgerrig på hvad Svaneke Bryghus er for en størrelse, og hvilke smagfulde øl de producerer, så følg linket
her.