En 10-årig der ka'

Dette var den eneste store aborre, som Mads og hans far tog den dag, men flot var den. 1,03 kilo med en længde på 40 centimeter.
5-11-1 -
FØRST VAR DET MADS fra Hedehusene der tog en aborre over kiloet – og nu er Mads fra Charlottenlund også kommet med på den vogn. Han kan det der med aborrerne i St. Vejle Å.
Den 30. oktober var Mads Bjørn Andersen sammen med sin far taget en tur til vandet for at prøve lykken, eller som han selv udtrykker det:
- Vi var endnu en gang taget til vores favorit aborre sted - St. Vejle å. Vi skulle teste nogle nye jigs, som min Far havde købt. I første kast fangede jeg en flot aborre på 1,03 kilo, som jeg landede efter en hård fight.
Og til dem der vil vide det - så var det en Soft 4play jigs fra Savage Gear, der var monteret for enden af linen - tilsyneladende en agn som denne aborre ikke kunne stå for.