Nathavørreder på fluen

Fisken herover tog en "Bjarke Special" på ca. 1½ tomme. En flue som er sammensat ud fra mange års erfaring og en flue, som indeholder det bedste fra alle de gode havørredfluer - En flue fuld af nøglestimuli, og så bliver det ikke bedre!
29.06.09 -
NATFISKERIET efter havørred er i fuld gang, fortæller Bjarke Horst Jensen fra
www.fluekast.dk
- Hvis du aldrig har prøvet det fascinerende fiskeri efter potentielle trofæ fisk i sommernatten, så er det netop nu, at du skal finde de store fluer frem og liste dig ud, mens resten af familien sover, opfordrer Bjarke. Netop nu trækker de store havørreder op i rigtig, rigtig mange af vore vandløb.