22.06.09 - MÖRRUM HAR EN MAGISK TILTRÆKNING på mange danske lystfiskere, men det bestemt ikke alle, der lykkes med fiskeriet i den ofte vanskelige elv. Jens Peder Jeppesen var for nyligt på besøg ved elven, og her overgik ham en fantastisk oplevelse. Jens fortæller, at han var af sted sammen med en række kammerater og arbejdskollegaer fra d. 9-10 med sigte på at få en blanklaks på krogen.

- Mødet med åen blev lidt nedslående idet der ingen vandføring af betydning var ca. 9,0 kubik/sekundet, og den plejer at skulle helt op på 15-30 førend fiskeriet er godt. Den første dag mærkede vi da heller ikke noget overhovedet – og der var da heller ikke andre ved åen, der havde haft held i sprøjten. Vi så dog mange laks i overfladen, men primært nogle som nok havde stået i elven et stykke tid. Især i pool 4 var der heftig aktivitet. D.10 op ad formiddagen ca. Kl. 8.30 ville jeg prøve noget andet end pool 4, så jeg begav mig ned til pool 7 for at fiske over nakken, mens Steffen og Ib blev i Pool 4. Ca. 10centimeter fra midten af den anden store sten skete miraklet – et ryk i stangen og få millisekunder efter en stor laks' flugt væk fra nakken bekendtgjorde, at jeg sørme havde noget på fluen.

- Jeg var ved at blive noget utilpas over den uventede store chance og ærgede mig over at Steffen og Ib ikke var der for at følge skuet! Laksen tog flugten nordpå i pool 7 og kom så langt over som til træerne overfor, hvorefter den svømmede ca. 200meter opstrøms, så der ikke var meget tilbage på spolen! Under vejen derop (for laksen) fik jeg, under stort besvær og rysten, trykket Steffens nummer ind (næste gang laver jeg et hottryk) OG SÅ TOG HAN FANDME IKKE SIN TELEFON!!! Jeg opgav at ringe til Ib og smed telefonen op i græsset og fik skreget til en tysker ude i elven, som var så venlig og komme og gøre mig endnu mere nervøs. Laksen var efterhånden kommet tæt foran nakken igen i pool 7, derefter blev den tydeligt nervøs og begav sig ned over nakken med en skrigende hjulbremse efter sig, For at jeg ikke skulle miste den her, måtte jeg overgive stangen til tyskeren henover træet. I lang tid stod laksen nede i fossen ret ned for nakken i pool 7.

- Efter ca. 5 minutter i fossen blev den træt af stillingen og begav sig henover farlige sten og ned i den første del af pool 8 hvorefter den skar skråt ud i poolen igen og direkte ud i en stor bunke træstammer, som lå strandet midt i poolen og selvfølgelig ind under hele dyngen. Typisk! Tyskeren som havde fulgt seancen proklamerede herefter at fisken var tabt, og at jeg ligeså godt kunne knække linen – jeg fik den aldrig fri derude! Men fandeme nej, tænkte jeg! Jeg skal i hvert fald prøve, så jeg begav mig ud midt i elven og elvhoppede fra sten til sten, hundesvømmede (næsten uden at få vand i waders) henover diverse små høller og ca. 5 minutter efter befandt jeg mig ude midt i eleven i færd med at skubbe træstammerne fri af stenene. I alt mens dette foregik, havde laksen taget alt linen og backingen på hjulet og der var nu ca. 10meter tilbage på spolen og jeg kunne desuden se laksen langt nede i eleven piske vandet til skum.

Jens Peder Jeppesens laks var på uheldig vis blevet kroget i haleroden, og det var åbenbart ikke første gang, at fisken havde været fejlkroget. I maven sad nemlig en stor enkeltkrog og en halv meter fiskeline.

- Efter megen møje og besvær kom linen fri. og jeg begav mig igen ind mod land. hvor jeg igen var rigtigt tæt på at lande på bunden af eleven og blive taget af diverse lumske elvstrømme. Ret inde på land småløb jeg så efter laksen (over stok og store sten) og fik efterhånden alt linen ind på hjulet igen. Nu befandt jeg mig lige ud for campingpladsen og så op på en svensker - Bosse Bergstrand - som rådede mig til at få stoppet denne laks inden den stak ned over den næste fosnakke. Så blev alt sat på et bræt, og jeg prøvede at stoppe, hvad jeg stoppe kunne. Den 13,7 fods HM stang knagede i korken, og jeg sagde til mig selv – nu knækker linen (en 0.33 mm Drennan) men minsandten så holdt skidtet, og laksen kom ind til land, hvor Bosse fik den skovlet op på land. Hvilken laks! – utrolig smuk når den stadigvæk er i live. Desværre var den ikke kroget efter reglerne men lige ved overkanten af haleroden, så jeg kunne ikke beholde fisken. Men pludselig fik vi øje på noget, man ikke ser hver dag – en stor langlinekrog stak ud igennem bugen på laksen, og den så noget bakteriefyldt ud. Svenskeren rådede mig derfor til at slå den ihjel og tage den med op til kontoret på lakseriet.

- Jeg ved ikke hvor lang tid fighten tog men i hvert fald mellem 30-45 minutter stod jeg med den, indtil den kom på land. Og hvilken oplevelse for livet! Efterfølgende tog jeg laksen med op til udgangspunktet i pool 7 måske 500meter borte og fik fundet mobiltelefonen og ringet til Ib og Steffen, som kom efter kort tid. Sammen fik vi taget billeder, vejet den (10,95 kg og 108 cm) og taget laksen med op til kontoret på lakseriet hvor laksemanden udtalte, at jeg en anden gang godt kunne tage en sådan langlinekrog ud og sætte laksen ud igen – en lidt underlig beslutning i betragtning af de noget grelle sår og bakteriepletter den havde. Men de må jo have erfaring for, at den kan klare mosten i eleven. Jeg fik selvfølgelig ikke lov til at tage laksen med hjem, og ej heller blev den indskrevet i journalen på lakseriet. Surt show, men alligevel en oplevelse for livet, som jeg kan tære på indtil en gang i september, hvor jeg og kammeraterne skal til det forjættede land igen, afslutter Jens sin beretning.