Sidste tur gav ny PR

Fed karrusse på 2.51 kilo
12.09.08 -
THOMAS LARSEN fra Vejle havde besluttet sig for sæsonens sidste karusse tur, men mon ikke næste gang bliver den sidste?
Da han var færdig med de 2 kilo forfoder, tog han straks af sted til vandet. Pladsen blev fodret op og kaffen blev hældt i koppen, men selvom der ikke var synlige fisk, var han sikker på deres tilstedeværelse og han var fortrøstningsfuld. Og ganske rigtigt, lidt senere, havde han faget fire flotte karusser mellem 800 – 1000 gram.
Men her stopper historien ikke, flådet gik endnu engang under og denne gang med lidt mere modstand i den anden ende. 4-5 minutter og et par spring senere, kunne Thomas sikkert lande en super fed karusse på 2,51 kilo.