Har du fanget en fisk du gerne vil tilmelde Rekordfisken, kan du gøre det her.
Er din fangst en potentiel Danmarksrekord, en særlig sjælden fisk eller noget andet der gør den spektakulær, vil vi meget gerne høre om det. Selv hvis du ikke ønsker at tilmelde den Rekordfisken, vil vi gerne have den med i bladet og måske skrive en side eller to om fangsten. Tøv ikke med at kontakte Gordon P. Henriksen på 33 32 39 00 eller Gph@fiskogfri.com
|
REKORDFISKEN
REKORDFISKEN er Skandinaviens største lystfiskerkonkurrence med deltagere fra alle de nordiske lande. Konkurrencen arrangeres af Fisk & Fri i samarbejde med ABU-Garcia og Fiskejournalen.
Rekordfisken er faktisk tre konkurrencer i en, og alle fisk der opfylder kravene til vægt kan deltage. For at vinde guldhjulskonkurrencen skal de dog være fanget på Abu-grej. Til Månedens Rekordfisk og Drømmerejsen er der ikke specifikke krav til grejet.
 Hver måned modtager tre udvalgte Rekordfisk vindere et graveret Ambassadeur med inskriptionen "Månedens Fisk". Månedsvinderne I hvert nummer af bladet udvælger vi tre vindere af Månedens Rekordfisk. Disse belønnes med en specialgraveret Ambassadeur hjul fra Abu Garcia, med inskriptionen "Månedens Rekordfisk". Alle kan deltage i denne konkurrence, uanset hvilket grej de har fanget fisken på. Dog skal fisken opfylde vægtkravene for de enkelte arter, for at kvalificere sig som bronze, sølv eller guld Rekordfisk.
Drømmerejsekonkurrencen Månedens vindere går desuden videre til Drømmerejsefinalen med en chance for at vinde en af årets drømmerejser. Når fiskeåret er slut (1. aug.), udvælger rekordudvalget de to mest spektakulære fangster. Drømmerejsen går til et fiskeparadis og er et eventyr deltagerne aldrig vil glemme.
Guldhjulskonkurrencen Abu Garcia, Fiskejournalen og Fisk & Fri vil gerne belønne dem der fanger et pragt eksemplar af en af de mest eftertragtede arter. Derfor belønner vi den som har fanget den største af arterne aborre, gedde, sandart, havørred, torsk og makrel når konkurrenceåret er slut (1. aug.), med et fornemt guldhjul. Guldhjulet er et klassisk Ambassadeur 5000 CDL af højeste kvalitet belagt med 24 karats guld. For at deltage i guldhjulkonkurrencen skal fisken dog være fanget på Abu grej. Dvs. enten stang, hjul, line eller agn skal være fra Abu.
Vil du anmelde en fangst?
Fisken skal være fanget i Sverige, Norge, Danmark, Færøerne, Grønland, Finland eller Island, og må ikke deltage i lignende konkurrencer i andre medier. Vi skal desuden have fangstrapporten senest 14 dage efter fisken er fanget. Du kan se det komplette regelsæt her.
Indrapportering af fangster foregår online her. Ønsker du at sende et brev med posten kan du bruge denne formular.
ALLE INDSENDTE FISK bliver vurderet af en jury som består af ABUog Fisk & Fri. Juryen mødes en gang om året og finder to vindere af en drømmerejse.
Enhver der fanger en rekordfisk kan, afhængig af fiskens vægt, få tilsendt et diplom og en nål i enten bronze, sølv eller guld. Se mere her.
Hvis du er i tvivl om noget vedrørende rekordfisken konkurrencen kan du kontakte Gordon P. Henriksen hos Fisk & Fri , enten pr. telefon eller e-mail. Se kontakt info her.
I bladet kan du hver måned læse mere om rekordfisken konkurrencen, der hvert år løber fra 1 aug. til og med 30 juli næste år.
Hvis du ønsker at downlaode de officielle regler kan det gøres her. Bemærk dog at der er sket flere ændringerne i reglerne siden.
Vægtgrænser for ABU rekordfisken
Nedenstående skemaet viser hvilke arter og hvilke vægtgrænser der er gældende for hhv. bronzenål, sølvnål og guldnål i ABU-rekordfisken konkurrencen. Som det fremgår af skemaet er vægtgrænserne angivet med en decimal efter kommaet, det vil sige med 100 grams nøjagtighed. Det betyder ikke at fisken også skal vejes med 100 grams nøjagtighed, og specielt for store fisk, der har chance for at udløse en præmie i form af en drømmerejse eller et guldhjul, kan det være afgørende hvor nøjagtigt fisken er vejet. En fisk på 10,12 kg vinder over en fisk på 10,10 kg, men nøjagtigheden af fiskens vægt, afhænger naturligvis af nøjagtigheden for den vægt fisken vejes på. Forsøg derfor altid at veje fisken på en god og nøjagtig vægt.
Vægtgrænser| | Bronze | Sølv | Guld |
|---|
| Aborre | 1,0 | 1,3 | 1,6 |
|---|
| Asp | 3,0 | 4,0 | 5,0 |
|---|
| Berggylte | 1,1 | 1.4 | 1,7 |
|---|
| Blågylte | 0,3 | 0,4 | 0,5 |
|---|
| Brasen | 2,6 | 3,4 | 4,2 |
|---|
| Bromse | 4,0 | 6,0 | 8,0 |
|---|
| Bækørred (vild) | 1,5 | 2,5 | 3.5 |
|---|
| Canada rødding | 2,4 | 3,2 | 4,0 |
|---|
| Døbel | 1,5 | 1,9 | 2,4 |
|---|
| Fjeldørred | 2,4 | 3,2 | 4,0 |
|---|
| Fjæsing | 0,2 | 0,3 | 0,4 |
|---|
| Flire | 0,4 | 0,5 | 0,6 |
|---|
| Gedde | 7,5 | 10,0 | 12,0 |
|---|
| Grå knurhane | 0,3 | 0,4 | 0,5 |
|---|
| Græskarpe | 4,0 | 6,0 | 8,0 |
|---|
| Havaborre | 0,6 | 0,8 | 1,0 |
|---|
| Havkat | 3,0 | 4,0 | 5,0 |
|---|
| Havtaske | 3,0 | 4,0 | 5,0 |
|---|
| Havørred | 3,0 | 5,0 | 7,0 |
|---|
| Helleflynder | 15,0 | 20,0 | 30,0 |
|---|
| Helt | 1,5 | 2.0 | 2,5 |
|---|
| Hestemakrel | 0,4 | 0,6 | 0,7 |
|---|
| Hornfisk | 0,5 | 0.7 | 0,9 |
|---|
| Hvilling | 0,9 | 1,2 | 1,5 |
|---|
| Indsølaks | 5,4 | 7,2 | 9,0 |
|---|
| Ising | 0,4 | 0,6 | 0,7 |
|---|
| Karusse | 1,0 | 1,4 | 1,7 |
|---|
| Knude | 2,7 | 3,6 | 4,5 |
|---|
| Kuller | 1,0 | 1,5 | 2,0 |
|---|
| Kulmule | 1,8 | 2,4 | 3,0 |
|---|
| Laks | 8,5 | 11,2 | 14,0 |
|---|
| Lange | 8,0 | 12,0 | 15,0 |
|---|
| Lubbe | 3.5 | 5,0 | 6,0 |
|---|
| Makrel | 0,7 | 1,0 | 1,2 |
|---|
| Multe,tyklæbet | 1,2 | 1,6 | 2,0 |
|---|
| Pighaj | 3,0 | 4,0 | 5,0 |
|---|
| Pighvarre | 1.8 | 2,4 | 3,0 |
|---|
| Regnbue (vild) | 3,6 | 4,8 | 6,0 |
|---|
| Rimte | 1,6 | 2,1 | 2,6 |
|---|
| Rødding | 0,9 | 1,2 | 1,5 |
|---|
| Rudskalle | 0,7 | 1,0 | 1,2 |
|---|
| Rødfisk | 1,0 | 1,5 | 2,0 |
|---|
| Rødspætte | 1,3 | 1,5 | 1,9 |
|---|
| Sandart | 4,0 | 5,2 | 6,5 |
|---|
| Sej | 5,0 | 9,0 | 12,0 |
|---|
| Sild | 0,3 | 0,4 | 0,5 |
|---|
| Skalle | 0,4 | 0,6 | 0,7 |
|---|
| Skrubbe | 0,6 | 0,8 | 1,0 |
|---|
| Skælkarpe | 7,2 | 10,6 | 14,0 |
|---|
| Slethvarre | 1,2 | 1,6 | 2,0 |
|---|
| Spejlkarpe | 7,2 | 10,6 | 14,0 |
|---|
| Stalling | 0,9 | 1,2 | 1,5 |
|---|
| Stenbider | 1,2 | 1,6 | 2,0 |
|---|
| Suder | 1,8 | 2,4 | 3,0 |
|---|
| Søørred | 3,6 | 4,8 | 6,0 |
|---|
| Torsk | 10,0 | 14,0 | 17,0 |
|---|
| Vimme | 0,7 | 1,8 | 1,1 |
|---|
| Ål | 1,1 | 1,5 | 1,8 |
|---|
| Guldørred | 2,0 | 3,0 | 4,0 |
|---|
|
|