Få et godt abonnementstilbud du ikke kan modstå: Klik her
Modtag Fisk & Fri´s nyhedsmail:
|
GREJNYT - NOVEMBER 2008
 Skalufell softshell fra Moove Mountains, er et godt eksempel på nolge af de frække detaljer og farver i den nye tøjserie
 Freddy 210 fra franske Illex, arbejder godt selv ved lav hastighed, og er et sikkert bud til de vintersløve gedder. Forførende Fræk Den ekstremt livagtige todelte swimbait Freddy er nu kommet i en 21 centimeter lang og 107 gram tung version til de helt store gedder. Agnen, der bevæger sig i bløde s-kurver, fås i 10 farver, og er en anelse mere hurtigt synkende end sin mindre fætter på 17 centimeter. Prisen er 149 kroner og nærmeste forhandler henvises fra Splash Danmark på 21 69 25 78.
Nyt tøjkoncept til de aktive Moove Mountains er navnet på et helt ny tøjkoncept fra Fairpoint Outdoors. Beklædningen er udviklet med henblik på alle, der færdes i den fri natur – lige fra lystfiskere over trekkingfreaks til ganske almindelige friluftsfolk. Tøjserien, som dækker alle tre lag – lige fra undertøj over fleece til soft- og hardshells, ligger i mellemprisklassen, men byder alligevel på rigtig god kvalitet for pengene. Tøjet er ikke fremstillet specielt til lystfiskere, men egner sig alligevel fint til de fleste former for fiskeri. Designet er stilrent og checket, så man også kan bruge tøjet til ganske almindeligt dagligdagsbrug – hvad enten det er på arbejdet, til en tur i skoven eller shoppingturen med konen. Pasformen er god – og udover en del frække farvekombinationer har den nye kollektion fra Moove Mountians flere unikke snit og detaljer, der gør den til et interessant bekendskab og et friskt pust til den danske outdoorbranche.  Alien Eel Shallow Runner – og dens lidt tungere bror Alien Eeel kan nu peppes op med et lille spinnerblad kaldet Alien Eel Blade Kit, der monteres ved at stikke en blinklås ind på undersiden af haleroden.
Savage Gear rykker igen Efteråret betyder fuld fart på rovfiskene, og som du kunne læse i sidste nummer har Savage Gear ikke ligget på den lade side med nye kreationer. Skulle man hive et par af de mest spændende ud af sortimentet er softbaits´ne Alien Eel Shallow Runner og Saltwater Sandeel Lures oplagte. Store softbaits som fx Alien Eel er hurtigt synkende og skal normalt skal fiskes hurtigt for ikke at sætte sig i bunden på lavt vand. Men det er der nu råd for. Den nye shallow runner version er perfekt afbalancet, så den kan fiskes suspenderet ultra langsomt helt oppe under overfalden. En super trumf i lavvandede søer eller i koldt brakvand, hvor gedderne som bekendt ofte står på under 0,5 meter vand. Saltwater Sandeel Lures er perfekte tobisimitationer. De er som skabt til vertical jigging efter fx torsk (se Fisk & Fri 8/2008), men har også et stort potentiale til havbars, havørred og måske også pighvar. Gangen er ekstremt livagtig. Med både 20 og 16 cm versioner kan de dække et bredt spektrum af situationer - både til vertikalfiskeri og som swimbaits til hav- og kystspin samt trolling. Priserne er hhv 69 kr for Alien Eel Shallow Runner og 99 kr for Saltwater Sandeel Lures. Nærmeste forhandler henvises fra Svendsen Sport på 46 19 19 13.  Med den ny Pool 12 fiskevest, sikrer du dig bedre mod drukneuheld under vadning eller bådfiskeri
Fiskevesten der kan redde dig Fiskeveste findes der masser af, men hvad siger du til en fiskevest, der både kan fungere som redningsvest og fiskevest samtidig. Det er netop hvad Poop 12 har lanceret med sin nye fiskevest af Nylon Twill, der er godkendt efter både CE og US Coast Guard´s standarder for personer op til 85 kilo. Ideen er supergod – især hvis man vader på steder, hvor der glat, ujævnt, dybt eller hård strøm. Mister man fodfæstet og ryger med strømmen eller til havs i koldt vand, kan den ekstra opdrift en redningsvest giver, vise sig at være en billig livsforsikring. Flydeelementerne er af polyethylen, som er udtagbare ved hjælp af en lynlås. Vesten har fire store frontlommer plusen mindre værktøjslomme og D-ring. Desuden er der tre inderlommer, hvoraf den ene er til mobiltelefon. Prisen er 599 kroner og nærmeste forhandler henvises på 51 35 78 79.
GREJNYT - OKTOBER 2008
 Den hvide pande er et fantastisk godt fikspunkt, der er synligt for fiskeren på lang afstand og gør, at man kan følge agnen og eventuelt følgere meget nemmere. De vandrette finner, er medvirkende til de gode fangstegenskaber. En helvedes hund Det amerikanske jerkbait Hell Hound, har netop fundet sin vej til det danske marked. Den utrolig alsidige glider bliver lavet af Esox Research og er blevet til efter mere end tre års udvikling og tests. En stor fordel for især begynderne er, at den er stort set umulig at fiske forkert, og med sine 20 centimeter og 112 gram er det en veritabel kastekanon. Materialet er massivt ABS plastic, der selvsagt er endog meget holdbar. Det eneste, der kan - og formentlig vil ske er, at noget af lakken/malingen vil blive bidt af efter nærkontakt med skarptandede gedder. Den effektive fiskedybde er ca. 0,5 til 4 meter. Afhængig af fiskenes humør vil Hell Hound'en kunne fiskes effektivt hjem i en simpel indspinning - eller alt mellem langsom og hurtig jerking. Selv når den synker, kan den være effektiv, da den har en vuggende gang, der ikke sjældent udløser hug. Som ved enhver anden agn, kan man også trimme hunden til at ligge helt vandret i vandet, være svævende eller synke hurtigere, hvis man skifter kroge og/eller springringe til enten lettere eller kraftigere. Husk, at vægtfylden er forskellig i fersk- og brakvand og at forfangets længde – og ikke mindst materialevalg - også spiller en rolle. Jagt & Fiskerimagasinet og Hunters House vil indtil videre være de eneste i Danmark, der kommer til at føre agnen, der foreløbigt kommer hjem i mere end 20 forskellige farver. www.jagtogfiskerimagasinet.dk
Testet af Flemming Madsen
 Xera 2 – og de tilhørende bukser fås i str. XS-XXXL samt farverne gyldengrøn/twistet brun/grøn og sun orange/red tomato Let i regnen Seneste skud på produktsortimentet fra Geoff Andersson, er en utrolig let og åndbar regnjakke på blot 454gram - Xera 2. Sammenlignet med sin forgænger har Xera 2 forbedret sig markant både når det gælder vandtæthed, åndbarhed, konstruktion og vægt. Membranen er Oecko-Tex 100, der er testet og godkendt for ikke at indeholde skadelige sommer. Bevægelige dele som ærmer er formskåret, hvilket giver en tilpasset facon, der følger kroppens bevægelser. Jakkens længde er optimeret til øget bevægelsesfrihed i hofteområdet. På fronten findes to store, vandtætte skrålommer, som er integreret i designet. Inderforet har én lynlåslomme. Svirvelhætten følger hovedets bevægelser efter let og nem énhånds-justéring. Snortræk gemmes af vejen bag overfald. Livvide og hætte er énhåndsjusterbar. Prisen er 1699,- inklusiv kompressionspose. Nærmeste forhandler henvises fra Normark på 87 11 41 70.  Ugly Duckling er en suveræn wobler til åfiskeriet. Vi har under praktiske tests fået godt med store bækørred op til knapt to kilo på ælllingen her i efteråret. Wobleren fås også i en leddelt og livlig version.
Den grimme ælling Ugly Duckling er navnet på en ny og spændende woblerserie, som kan bruges til alle former for predatorfiskeri. I de mindre udgaver er den især oplagt til åens bæk- og havørred – samt laks. Med sin relativt store og næsten vandrette ske er den virkelig god til dybe huller og smalle, men dybe åstræk, hvor det er en fordel, at wobleren lynhurtigt skærer sig ned i vandet. Denne egenskab er ligeledes en fordel ved faldende vandtemperaturer her om efteråret, hvor fiskene ikke så villigt stiger til agnen. Ugly Duckling fås i 2, 3, 4 og 5 centimeters synkende versioner til 69 kroner, der er perfekte til både op- og nedstrøms spin. Flydende fås den i en 5 cm version til nedstrøms spin samt i lidt større 7 og 12 centimeters udgaver til 119 kroner. Nærmeste forhandler henvises fra Bios på 51 35 78 79.
 Hvad siger du til en gang frisklavet expresso på fisketuren? Løsningen har du her. Expresso extravaganza Forestil dig sceneriet. Du sidder på kysten og solen er ved at gå ned. Foran dig ligger en lang nats fiskeri, og der er god tid til en hyggesnak med kammeraterne, inden det går løs med de sølvblanke i nattens mulm og mørke. En øl til at fuldende hyggen er oplagt – men hvor længe holder man så? Løsningen er brun og indeholder koffein. Men det er lidt kedeligt… Eller hvad med en råkold efterårsmorgen ved søen. Båden er toptunet, flåddene duver på overfladen, og du har brug for et ekstra kick til at vække din søvndrukne fiskekammerat, inden den første hugperiode melder sig. Svaret er igen brunt. Hele denne leverpostejsskorpefarvede problemstilling er der dog råd for. Hvorfor ikke byde dine kammerater på en gang perfekt, aromatisk expresso, serveret friskt lavet on location? Det er nu muligt med den nye minimalistiske gadget – Handpresso Wild. Alt hvad du skal gøre for at lave expresso på det lille apparat er at montere et expresso brev, hælde en gang kogende vand fra kedlen eller thermokanden over i apparatet, pumpe den op til 16 bar – og vupti. Så er der serveret. Set hos friluftsland til 999 kroner. www.friluftsland.dk
 Deviator Belly Up (tv) er intet mindre end genial, når det er lokkende spinstop, der skal til for at udløse geddernes hugrefleks. Nederst ses den nye store Deviator og øverst til højre ses giga udgaven af 4-play, som i de sidste par år har fanget et utal af skandinaviske storgedder Nye vilde hardlures Savage Gear er ikke kendt for at ligge på den lade side, hvad angår nye kreationer, der vil kunne få tænderne til at løbe i vand på enhver rovfisk med respekt for sig selv. Det gælder også for den helt nye kollektion af hardlures, der netop er kommet på gaden. Mest iøjnefaldende er slideren Deviator Belly Up, der i princippet er en "omvendt" Deviator. Det specielle ved jerkbaitet, der er synkende, er, at det ved spinstop vipper side til side med 45 grader om sin egen akse. Udover, at det giver en ekstremt æggende effekt med "bellyflash" under spinstoppet, så sørger et buet rasleperlekammer vinkelret på jerkbaitets længdeakse for, at Belly Up afgiver en rytmisk serie af høje rasleklik under hele nedsynkningen. Hvis ikke det kan drive enhver tvivlrådig gedde til vanviddets rand, så…Det skulle da lige være nogle af de nye farvevarianter i kombinationer af hhv. UV, Glow og 3-D maling. Prisen er 129 kroner. Af andre spændende nyheder kan nævnes en giga-version af 4-play på 25 cm og 107 gram til 149 kroner samt en XXL Deviator på 19 cm til 129 kroner. Desuden er der kommet et par nye godbidder til åfiskere med hang til laks og havørred
 Finske Sasta producerer topkvalitets jagt og fisketøj – og er til foråret klar med en splinterny tøjserie til lystfiskerne Sasta til Svendsen Danske Svendsen Sport har opkøbt den finske tøjgigant Sasta, der er kendt for at producere lækkert jagt- og outdoortøj i meget høj kvalitet. Svendsens designere arbejder for øjeblikket på højtryk for at færdiggøre en specialdesignet serie af fisketøj, der forventes klar til foråret 2009.
GREJNYT - SEPTEMBER 2008
 Garmin´s Oregon serie, sætter med sin flotte og brugervenlige grafik og menustruktur nye standarter for håndholdte GPS´er. Garmins svar på IPhone Seneste skud på stammen inden for håndholdte GPS´er fra Garmin er serien Oregon, der på elegant vis kombinerer nytænkende design med gennemtænkt funktionalitet. Menupunkterne er nu gjort endnu lettere at navigere rundt i med en lækker touch-screen, der i sin logiske menuopbygning minder meget om funktionaliteten i Garmins populære streetpilot-serie Nuvi. Topmodellerne har endvidere trykhøjdemåler og elektronisk kompas. Sidstnævnte kan være en stor fordel, når man lettest muligt skal navigere tilbage til en fiskeplads i langsom fart. En stor intern hukommelse giver endvidere god mulighed for lagring af topografiske kort eller søkort. Prisen spænder fra 2799 for Oregon 200 til 3999 kroner for Oregon 400. Nærmeste forhandler henvises fra Fairpoint Navigation på 48 10 50 00. Oregon 400 leveres med et banebrydende topografisk europakort i 1:100.000. Set hos Friluftsland - www.friluftsland.dk  Med en hjortetaksgalge kommer der vist næppe mere stil over ophængningen. Stil over galgen Når først havørrederne bider, gælder det om ikke at spilde for meget tid med at vade frem og tilbage til kysten med fiskene. Netop dette drømme scenarie er en af de situationer, hvor det er rart med en fiskegalge til at hænge fiskene i. Mange bruger en metalring, men hvis du ønsker lidt mere stil over sagerne, kan du overveje i at investere i en galge lavet af et rådyr- eller kronhjortegevir monteret med en lang læderløkke. Galgen fås i to versioner. Den lille med et lille rådyropsats koster 230 koner men lidt større, som er monteret med et kronhjortegevir koster 330 kroner. Set hos Aktiv Fritid i Køge. www.aktivfritid.dk, 56 63 15 33.  Den nye udgave af Stella byder som sin forgænger på high-end detaljer for feinschmeckeren.
Stella opgraderet Det legendariske Shimano Stella fastspolehjul, der kendt for sin silkebløde, vibrationsfrie gang og mere eller mindre uopslidelige mekanik, er nu blevet opgraderet i en om muligt endnu bedre version. Blandt de vigtigeste forbedringer kan nævnes forseglet og vandafvisende hjulhus, forstørredee bremseskiver, varmeresistent metalbremseknap, linerulle af diamantlignende kulfiber, one-piece linerulle samt forbedringer på både gear og tandhjul. Desuden er bøjlearmen udformet, så risikoen for linekludder skulle mindskes. Spolen er flerlags rustfri CF-duraluminium og håndtaget er som noget nyt hult for at spare vægt. Prisen ligger fra 5499 for Stella SW 5000 til 7499 for Stella SW 20000. Nærmeste forhandler henvises fra Normark på 87 11 41 70.  Korte-halvlange camouflage gummistøvler med lav vægt samt høj komfort og kvalitet er en mangelvare på det danske marked. Tretorn Lite er et godt bud på en støvle, der opfylder netop denne niche.
Halvlang camouflage Tretorn, der er kendt for at producere gummistøvler af høj kvalitet, har netop udvidet det regntætte sortiment med en let camouflagefarvet fiskestøvle i mellemlængde. Modellen, der hedder Tretorn Lite er lavet i naturgummi og foret med en blanding af polyster og bomuld. Støvlen er oplagt til de mange former for fiskeri, hvor en lang gummistøvle er unødvendig, bliver for tung – og har for dårlig transport af sved ud af topdelen af skaftet. Blandt de mange eksempler kunne nævnes sommerfiskeri ved åen, Put and Take, karpefiskeri, søfiskeri – samt en ganske almindelig efterårs tur i skoven med familien. Støvlen har, som dens legendariske fætter – vandregummistøvlen Sarek - en virkelig god pasform. Mellemsålen af polyurethan er stødabsorberende, men alligevel tilstrækkelig stiv til at yde fodsålen beskyttelse på ujævnt underlag, når man tungt belæsset knokler ned til fiskevandet. Slidsålen er fremstillet af groft profileret naturgummi, der giver et godt greb, hvad enten der er tale om mudrede eller stenede brinker. Støvlen, der koster 599 kroner, leveres med udtagbar indersål. Skaftet er justerbart og støvlen fås i str. 37-47. Nærmeste forhandler henvises på 40 92 40 58.
|