Om Fisk & Fri
Abonnér
Dette nummer
Artikler
Konkurrencer
Ekspert råd
P&T vande
Fisk & Fri TV
Læseranalyse
Fiskearter i Øresund?
Forurening i Esrum Sø
Hvad bruges fedtfinnen til?
Forskel på flynder og fladfisk
Tarpon?

Tarpon?

Del
Jeg har tilbragt en del tid på det sidste sammen med nogle venner fra Florida. De bliver ved med at tale om tarpon fiskeri, hvad er en tarpon og hvad hedder den på dansk?

På forhånd tak!
Mvh
Tonny fra Greve

Hej Tonny

Det danske navn for tarpon er.......tarpon!
Fisken har det videnskabelige navn Megalops atlanticus og kaldes af og til for "Atlantisk tarpon" for at adskille den fra den meget mindre Stillehavstarpon Megalops cyprinoides.
Tarponen er en af verdens bedste og mest eftertragtede sportsfisk, bl.a. p.g.a. den fantastiske fight med massevis af høje spring den giver og så fordi den bliver stor: Helt op til 2½ meter lang og 160 kg tung!
Til gengæld er den næsten intet værd som spisefisk, jeg har set den beskrevet som "at spise vat fyldt med nåle"!

Selv om tarponer mest af alt ligner enorme sild, er de faktisk forholdsvist nært beslægtede med ål. Deres nærmeste slægtninge er dog ladyfisk og, lidt længere ude, damefisk/benfisk (bonefish), der også er fremragende sportsfisk.

Du kan læse mere om tarponen og se billeder samt udbredelseskort på:
http://www.fishbase.com/Summary/SpeciesSummary.php?id=1079

Stillehavstarpon:
http://www.fishbase.com/Summary/SpeciesSummary.php?id=227

MVH
Thorke Østergaard
Fisk & Fri